Dommedag

Så er det i dag alle de håbefulde studenter endelig får svar på, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen. De fleste af dem er forhåbentlig kommet sig over tømmermændene efter de hæsblæsende vognture, pindemadder, fuldemandsfester, solopgangsbeskuelser og hakker i studenterhuen - for nu er det tid til fremtiden! Til livet, til oplevelserne, til erfaringerne, til networking, pensumlister, forelæsninger, gruppearbejde, eksamensræs, søvnløse nætter, printerpanik og studiegæld.

Mange har sikkert ventet spændt ved postkassen - rystet og bævret over om den tynde A4-konvulut indeholder adgangsbilletten til yndlingsstudiet eller om de skal sluge en bitter pille - det frygtede afslag eller måske optagelsen på 5. prioriteten, der bare blev søgt for at være sikker på at kunne starte på studie til august. Flere har sandsynligvis med rædsel fulgt med i nyhedernes bebudelser om rekordstore ansøgertal og skyhøje gennemsnitskvotienter. Vil du læse journalistik på RUC, eller IB på CBS eller medicin - så er du doomed, medmindre du kan flaunte et snit på omkring 11. Det er jo uhørt høje adgangskrav, og det er jo frygtelig trist for alle dem, som må se deres planer smuldre for næsen af dem, fordi de kun har 10,6 i gennemsnit fra gymnasiet.

Mine tanker går dog især ud til de hjælpeløse stakler, som har taget sig god tid til at beslutte sig for et studie - de unge mennesker som ikke har ligget under for regeringens pres om intens flokdrivning gennem uddannelsessystemet, men i stedet har valgt at arbejde, rejse, tage på højskoleophold, taget sig betænkningstid eller måske afprøvet en uddannelse, men besluttet sig for at det ikke var det rigtige valg. Dem, som idag sidder med en studentereksamen fra før 2006, og som nu må konkurrere med de nye studenter, der har mulighed for at tiltuske sig ekstra høje karaktersnit pga. alle mulige nye regler, der tillader at man må gange sit gennemsnit med så og så meget, hvis man har haft højniveaufag eller starter på en videregående uddannelse inden for to år. Løbert er nærmest kørt for de folk, som ikke har denne mulighed. De bliver simpelthen overhalet indenom i køen, og derfor bliver der virkelig lagt om på prioriteterne og indgået adskillige smertefulde kompromiser på dén konto. Så vi ser næppe tendenser til multiple sabbatår i fremtiden - folk bør i hvert fald overveje det en ekstra gang, medmindre man drømmer om at læse til diplomingeniør i Esbjerg eller pædagog i Nykøbing Falster - altså de uddannelser, som aldrig bliver fyldt op og altid har ledige pladser.

Så dér er svaret, hvis dit brev indeholder et knusende afslag fra drømmestudiet! Tag til Esbjerg, Lillebælt eller Herning - der er masser af pladser, muligheder og lærdom i vente! Bare ærgerligt at du ikke kan bo i København eller Århus. Træls at byturene bliver reduceret til en tur på den lokale bodega eller crazy dazy. Nedtur at der ikke ligger en 7-11 på alle hjørner. Surt at der er mega mange redneck mennesker. Pres at der lugter lidt af ged og at alle kender alle og den lokale byfest er året kulturelle højdepunkt.

Så drop drømmen, tilmeld dig åbent universitet og betal selv, eller indgå et kompromis. Ellers: Rigtig god tur til Yderdanmark :)

Lamt lamt lamt - og spas!

Det er sommer, det er sol og det er weekend. Og så er det stadigvæk agurkernes slagmark i medierne. Selvom der indimellem dukker lidt interessante sager op - svindel med ældrepleje, BP's måske-redning af olieudslip, den evindelige Konservative 'nedtur' og masser af finanskriserelaterede historier, så er medierne plaget af "nyheder" om kæmpeslanger, havnefester og danske urter som kan findes og spises i det fri. Den slags er simpelthen så kedeligt, at historierne ikke længere kan give føde til min ellers dalende intellektualitet og yderst voldsomme nyhedshunger, og det er de færreste historier, som kan levere mig et godt grin eller en undren... Jeg har derfor forsøgt at erstatte min daglige dosis nyheder med læsning af diverse statusopdateringer på facebook - men det er desværre ikke så spændende, da mit facebook-netværk efterhånden blot leverer sommerbilleder af røde, solskoldede kroppe og kedelige opdateringer som "elsker at være i Thailand" + "glæder sig til 14 dage i Spanien" + "har lige købt den nye iPhone i NY" + en masse ligegyldige informationer. Så derfor har jeg vendt mig mod min nye underholdnings/nyhedskilde! www.lamebook.com er blevet min lille oase, hvor jeg nyder godbidder som dem her: "I wish my girlfriends pussy smelled like BBQ" + "WTF I got robbed! WOW even took my KFC!!!!" + "Hey babe, Starcraft comes out on the 22nd, so can we move the wedding forward a week? that would be great. Love you and hope you have a good day =)". Og der er masser af spas - med kommentarer og håbløse piger og drenge, som udbasunerer de mest private ting: "I hope I get the results of my herpes test soon, so I can go out tonight" + "The test was positive. Ha! Josh, I told you, that you were the father! Fuck you!" Så det er vist bare om at komme ind og lade sig rive med af den selvudstilling der foregår på diverse facebookkontoer verden over. God fornøjelse!

Danny Tanner Was Not Gay!

Har lige set et afsnit af den nye sæson af den fantastiske LA-serie 'Entourage' - og jeg er helt på! Ud over den legendariske Ari Gold, hvis karakter jeg elsker helt ind i sjælen, så synes jeg virkelig at serien skal have props for at have hevet Bob Saget ind som tilbagevendende birolle.

Den ultra kiksede og cheasy skuespiller, som havde sin storhedstid i slut-80'erne og 90'erne som den polerede, familievenlige, "jeggøraltiddetrigtigeogamerikaelskermig" Danny Tanner i 'Full House'/'Hænderne fulde', er fuldstændig fabelagtigt indplaceret i Entourages smarte Hollywood-univers. Bob S er genopstået som en spøjs pot-rygende sugardaddy, der hænger ud i morgenkåbe i sin dyre LA-villa, fortæller røverhistorier om blowjobs, tager alverdens receptpligtig medicin og lever det fede liv efter sin noget tragiske (men økonomisk meget succesfulde) karriere - hvis højdepunkter var rollen som alenefar til blandt andre Olsen-twins og så en værtsrolle på Americas Funniest Home Videos. Fuld af selvtillid og med oprejst pande og en lingo der matcher enhver anden Hollywood-player, er han tilbage på skærmen - og denne gang har han skudt papegøjen. Jeps: Bob Saget har generobret Hollywood på den sejeste måde! Og nu vi er ved de cool ting - så tag lige et kig på denne fantastiske guldklump; en selvkomponeret sang med titlen: Danny Tanner Was Not Gay - performed by the one and only Bob Saget!

Bauer is back! og han er her i KBH!

Weeee! Jack Bauer er i KBH! På foranledning af en sær overskrift indeholdende ordene Jack Bauer og Amalienborg fik jeg forvildet mig ind på BT's hjemmeside og læste med stor interesse artiklen om at den fantastiske Jack Bauer turer rundt i København og nyder byen som enhver anden turist. Hvordan er dette besøg gået min næse forbi? Efter alle de år, hvor jeg troligt har fulgt Jack Bauer i alle hans vilde missioner i de intense, verdensfredstruende og livsfarlige døgn, så er han her! Sæson efter sæson har jeg labbet i mig af suspense-fyldte 24-afsnit, mens jeg var helt inde i Bauer-universet og derfor forventede at blive ramt af skud eller bomber mens jeg skulle ned i kiosken efter cola og guf til næste episode. Hver gang jeg har set voldsomme actionfilm eller hørt slemme nyheder om efterretningstjenester, terrormistænkte eller miltbrandangreb, så har jeg tænkt: "No worries, Jack B redder verden igen". Desværre findes han ikke i virkeligheden - det må jeg jo så minde mig selv om en gang imellem - lige knibe mig lidt i armen og sige til mig selv, at nu må det også stoppe med al den 24-obsession. Men så møder man lige en telefon fra Cisco med den velkendte DTU-ringetone - dydudydut! - og så er man tilbage med Chloe, Michelle, Tony, Nina Myers, Morris og alle de andre som er rygraden i Bauers risikable arbejdsdag og sikkerhednettet for hans til tider hovedløse selvtægt. Jeps, jeg er fan! Så nu vil jeg smutte ud i byen og lede efter ham!

Agurketid. Ikke nødvendigvis kedeligt, selvom man er hardcore nyhedsfan. Der er fx en masse skriverier om, at den populære Kanal 4-serie "De Unge Mødre" skulle være lidt for god reklame for rollen som teenagemor.

Det er socialminister Benedikte Kiær, som har været ude med kritikken af det ellers formidable program, som jeg personligt mener er usandsynligt underholdende i kraft af de medvirkendes tæerkrummende udtalelser, sociale udfordringer og generelle livsindstilling. Men ifølge ministeren glorificerer programmet rollen som ung mor, og en af de medvirkende (Puk Rebecza Johansen) har bekræftet kritikken med en foruroligende historie om, at hun er blevet kontaktet af unge piger, som påtænker at blive gravide - blot med det formål at komme med i "De Unge Mødre". Mange unge teenagepiger går rundt med drømme om at være celebrities - og for nogle er det åbenbart fuldstændig ligegyldigt, hvad de er kendt for: så ubetydeligt at de kan overveje at blive mødre i konfirmationsalderen.

Holdt. Stop lige en gang. Er du 14-15 år? Vil du gerne være kendt? Har du ikke noget talent? Er du generelt lidt nedern? Så kan du alligevel få en succesfuld karriere i medierne - du skal bare knalde en fyr, du har mødt på arto, presse et spædbarn ud af din teenagekrop, sige et par naive ting til Kaare Sand og hans tv-hold og vupti - så er du kendt!

Benedikte Kiær mener tydeligvis, at det er en uholdbar løsning. Men whatever - så er du jo kendt! Men ja, okay, du har et barn, og hvad så? Der er masser af tid til nye oplevelser, venner, erfaring, uddannelse, karriere og liv senere hen - når du er omkring 20 og barnet er nået skolealderen... Jeg vil dog gerne påpege, at jeg er uenig med ministeren, når hun siger at "De Unge Mødre" glorificerer teenageforældrene, og derimod giver jeg Kaare Sand ret, når han siger at programmet viser "skyggesiderne" af det at være ung mor. Men det ser åbenbart ikke så afskrækkende ud for alle - måske de unge wanna-be-mommies er trætte af solen i det frie liv og hellere vil ind skyggen hos de andre "kendte" piger fra tv-serien. God tur i kendis-maskinen! Stakkels potentielle babyer...