Dommedag

Så er det i dag alle de håbefulde studenter endelig får svar på, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen. De fleste af dem er forhåbentlig kommet sig over tømmermændene efter de hæsblæsende vognture, pindemadder, fuldemandsfester, solopgangsbeskuelser og hakker i studenterhuen - for nu er det tid til fremtiden! Til livet, til oplevelserne, til erfaringerne, til networking, pensumlister, forelæsninger, gruppearbejde, eksamensræs, søvnløse nætter, printerpanik og studiegæld.

Mange har sikkert ventet spændt ved postkassen - rystet og bævret over om den tynde A4-konvulut indeholder adgangsbilletten til yndlingsstudiet eller om de skal sluge en bitter pille - det frygtede afslag eller måske optagelsen på 5. prioriteten, der bare blev søgt for at være sikker på at kunne starte på studie til august. Flere har sandsynligvis med rædsel fulgt med i nyhedernes bebudelser om rekordstore ansøgertal og skyhøje gennemsnitskvotienter. Vil du læse journalistik på RUC, eller IB på CBS eller medicin - så er du doomed, medmindre du kan flaunte et snit på omkring 11. Det er jo uhørt høje adgangskrav, og det er jo frygtelig trist for alle dem, som må se deres planer smuldre for næsen af dem, fordi de kun har 10,6 i gennemsnit fra gymnasiet.

Mine tanker går dog især ud til de hjælpeløse stakler, som har taget sig god tid til at beslutte sig for et studie - de unge mennesker som ikke har ligget under for regeringens pres om intens flokdrivning gennem uddannelsessystemet, men i stedet har valgt at arbejde, rejse, tage på højskoleophold, taget sig betænkningstid eller måske afprøvet en uddannelse, men besluttet sig for at det ikke var det rigtige valg. Dem, som idag sidder med en studentereksamen fra før 2006, og som nu må konkurrere med de nye studenter, der har mulighed for at tiltuske sig ekstra høje karaktersnit pga. alle mulige nye regler, der tillader at man må gange sit gennemsnit med så og så meget, hvis man har haft højniveaufag eller starter på en videregående uddannelse inden for to år. Løbert er nærmest kørt for de folk, som ikke har denne mulighed. De bliver simpelthen overhalet indenom i køen, og derfor bliver der virkelig lagt om på prioriteterne og indgået adskillige smertefulde kompromiser på dén konto. Så vi ser næppe tendenser til multiple sabbatår i fremtiden - folk bør i hvert fald overveje det en ekstra gang, medmindre man drømmer om at læse til diplomingeniør i Esbjerg eller pædagog i Nykøbing Falster - altså de uddannelser, som aldrig bliver fyldt op og altid har ledige pladser.

Så dér er svaret, hvis dit brev indeholder et knusende afslag fra drømmestudiet! Tag til Esbjerg, Lillebælt eller Herning - der er masser af pladser, muligheder og lærdom i vente! Bare ærgerligt at du ikke kan bo i København eller Århus. Træls at byturene bliver reduceret til en tur på den lokale bodega eller crazy dazy. Nedtur at der ikke ligger en 7-11 på alle hjørner. Surt at der er mega mange redneck mennesker. Pres at der lugter lidt af ged og at alle kender alle og den lokale byfest er året kulturelle højdepunkt.

Så drop drømmen, tilmeld dig åbent universitet og betal selv, eller indgå et kompromis. Ellers: Rigtig god tur til Yderdanmark :)