Dagens Kvinde

"Dagens Mand" på TV2 var igår skiftet ud med "Dagens Kvinde". Til tonerne af "Here Comes The Bride" indtog den tidligere bordtennisstjerne - nu hindbærsnittebager - Eva scenen i en hvid tyl-marengs med slæb og slør. Brudekjolen afskrækkede en hel del fyre med det samme, da fleste af drengene tændte totalt af ved tanken om en date med en desperat giftemoden singlepige, og selvom Eva hårdnakket påstod, at det var "humor", så var der ikke meget at grine af i første runde. Den berygtede Michael Lange (den arrogante, ondsindede fyr fra Paradise Hotel) var heller ikke sen til at påpege, at han var sikker på, at kjolen var et forsøg på at skjule "en stor fed røv". Så var tonen sat!

Eva var måske heller ikke lige mainstream-drømmepigen for de fleste drenge. Bankrådgiver. Husmor. "Fuld af spas". Really? Hun blev ved med at snakke om, hvor sjov hun var, og hvor meget humor hun havde. Det blev helt mistænkeligt. Hun endte da også med at frastøde alle fyrende, men heldigvis var den lille rødhårede gut stadig frisk på at tage hende med på date.

Efterfølgende var den unge Louisa (numerologi-tilhænger, spiritualist, bokser) et lidt større hit hos drengene, indtil det blev afsløret, at hun bor hjemme på værelset hos mor - med enkeltmandsseng, bamser og hele pivtøjet. Forinden var det da også lykkedes et par af fyrene at give hende nogle negative kommentarer med på vejen - især blev hun klandret for at være bleg og lyshåret (helt almindelig skandinavisk i sit look, men alligevel følte en fyr for at være super arrogant og nedladende i sin vurdering af hendes udseende).

Jeg har umådelig svært ved at forstå deltagernes motivation for at svine Dagens Mand/Kvinde til på den måde, som det ofte foregår. At folk er lynende hurtige til at afvise en date udelukkende pga udseendet - det forstår jeg såmænd godt. Men at de ligefrem føler et behov for at nedgøre og spotte den potentielle date er mig helt ubegribeligt. De portrætterer jo sig selv som ultra overfladiske, arrogante, fordomsfulde, bedrevidende, kræsne mennesker, der i stedet for at sige "Du er ikke lige min type" meget hellere vil fortælle deres offer at hendes hår er klamt, hendes bryster er skæve eller at hun er fed og grim... Hvor er diplomatien? Hvor er manererne? Hvor er høfligheden? Hvor er charmen? Hvis man stiller sig op på nationalt fjernsyn og siger at man "slukkede på knappen" fordi man ikke er tiltrukket af en pige, så fair. Men lad være med at dizze hende, bare fordi du er til noget andet! Hun er måske heller ikke interesseret i dig.

Lis - den so!

Mel, og ost og pizza. Pizza. Achmed. Ost. Ost. Pizza.

Talent?!

Selvom jeg er stor fan af programmer som Paradise Hotel, The Hills, Top Model, X-factor, De Unge Mødre, Singleliv, Kokkekampen, Helvedes køkken, Comedy Fight Club og alle de andre, så må jeg desværre udtrykke min negative indstilling til programmer som Talent 2010. Måske er det fordi jeg ikke var med fra starten. Jeg var i udlandet og missede derfor den første omgang Talent og den tilhørende medieopmærksomhed, kollegaernes mandagsevaluering af fredagens program i frokostpausen og markedsføringen af programmet på samtlige DR platforme. Det er svært at pege på, hvad der præcis er galt med det. Men jeg vil da gerne lige give et bud på årsagerne til det:

Præmis: Det handler om at finde et talent.
Problem: Der er bare ikke så meget talent at finde derude i de danske samtalekøkkener og børneværelser. Folk kommer ind og kan nogle mærkelige ting, som de kalder "talent". (se fx de to rednecks som påstod at de kunne dræbe 12 mand på 30 sekunder... De kunne ikke engang skyde et par ballonger på 4 meters afstand..)

Præmis: Publikum er med!
Problem: Selvom det er meningen at publikum skal skabe en stemning og nærmest fungere som "fjerdedommer", så er publikum meget passive... Ofte ser man publikum sidde helt apatiske og kede sig. Og så falder ideen jo lidt til jorden.

Præmis: Det skal være underholdende!
Problem: Men det er ikke hverken sjovt eller underholdende at sidde og kigge på en flok amatører, der gør det okay, men stadig er amatører. De er ikke super dygtige, og derfor er det ikke fascinerende. De er heller ikke super dårlige (de fleste af dem) og derfor er det heller ikke komisk/tragisk/spottende. Det er bare kedeligt! Og ikke særlig underholdende.

Præmis: Der skal være kendte dommere!
Problem: Valget af dommere er svært i et program, hvor præstationerne finder sted inden for mange forskellige genrer og bedømmelserne går derfor langt ud over dommernes ekspertiseområde. Af en sær grund har man ladet ham Nikolaj Koppel fortsætte (sikkert for at retfærdiggøre hans malplacerede værtsrolle i Aftenshowet). Jokeren er jo en cool gut og giver Talent lidt mere street credit, men altså - Joker-dreng, din sell out! Du er meget bedre end det! Og hvad var det lige Hella Joof var ekspert i? Hun snakker bare enormt meget og synes selv at hun er mega spas - men hold da op, hvor er hun bare med for at blive set og råbe højt.

Præmis: Der skal være en folkelig vært!
Problem: Felix. Jaja, han er folkelig, men han er for børn.

Præmis: Seerne skal bevæges!
Problem: Det er simpelthen for langt og for uinteressant at høre om, hvordan SAMTLIGE af deltagerne går med den samme drøm, har kæmpet med diverse personlige problemer, og får støtte/mangler støtte af de nærmeste. Det er skåret over den samme skabelon, og det er som om producerne graver efter noget spændende/chokerende/bevægende, som bare ikke findes (Hvad gør man så? Man sætter lidt baggrundsmusik/lyd på, og skaber stemningen alligevel! Næsten da..)

Ja, ja, meget er jo gennem tiderne blevet sagt om diverse talent/reality/sang-programmer, som hvert år toner frem på skærmene i de små hjem. Og nu har jeg også fået luft for min negativitet omkring Talenterne... Så er jeg klar til at sidde foran skærmen fredag kl 20 og se næste runde :)

IKEA 2011 - Plads til livet

IKEA! Den ultimative svenske succeshistorie - større end ABBA, H&M og Stieg Larsson. Jeg elsker IKEA. Konceptet med billige møbler, småting og tilbehør til bolig, fest, ferie, fritid og hverdag. Du kan få alt i IKEA! Lige fra sovesofaer, lysekroner og lænestole til gavepapir, planter og svenske kødboller.







Jajaja, det er ikke ultra kvalitet og lækkert design - men har man en lille indretningsarkitekt i maven og elsker at flytte rundt derhjemme, så tillader IKEA's lave priser dig at nyindrette og ommøblere dit hjem med hyppige intervaller. Hvis man engang var typen der ikke kunne få nok at hvidmalede træmøbler, bløde tæpper, krystallamper, zinkkrukker og lyseblå puder, men pludselig blev vild med den stramme linie med sorte reoler, simpelt sofabord, halogenlamper og hvide stole, så stod IKEA øverst på listen, når man hurtigt skulle udleve sin nye stil. Og blev man så træt af den relativt upersonlige stil, så kunne man hurtigt skifte den ud med et besøg i varehuset, hvor man let fik fingrende i 6 forskellige spisebordsstole, en crazy lampe, spændende planter og et farverigt gulvtæppe - og vupti, så var mit hjem bohemian!

Mange af mine yndlingsanskaffelser kommer fra IKEA, og jeg har et tæt forhold til alle de møbler, som jeg personligt har kravlet rundt på gulvet og samlet i timevis. Men at fumle med samleanvisninger, værktøj, dippedutter og dimser er ikke ligefrem den bedste del. For mig er selve turen gennem IKEA en rejse i inspirationens land. Jeg kigger altid længe på de opsatte miljøer og de smarte løsninger, som indretningsteamet præsenterer for kunderne, så vi bedre kan visualisere, hvordan vi selv kan anvende alle IKEA-produkterne i vores eget hjem. Men møbelafdelingen er ikke højdepunktet. Det er tilbehøret derimod! Oceaner af køkkengrej, service, badeværelsesaccessories, spejle, lys og lamper, billedrammer, gardiner, sengetøj, puder og nips - det er uovertruffent. Jeg går altid helt amok og fylder op i vognen af billige must-haves og "den dér er sikker også meget god at have" og "sådan én kan man altid bruge" og "det der ville se fedt ud i vindueskarmen" og "måske skulle jeg også lige snuppe et par nye håndklæder og matchende opbevaringskasser til badeværelset? JEPS!"

Love it. Simpelthen! Og nu er det så, at IKEA for længst har meldt ud at det nye katalog for 2011 er på gaden - og at man skal "holde øje med sin postkasse". Og iiih, hvor har jeg bare holdt øje med den postkasse! Men jeg har endnu til gode at modtage den fantastiske tryksag, som efter sigende skulle være printet i langt flere eksemplarer end biblen. Selvfølgelig! IKEA er jo ikke 'kun' en religion - det er en livsstil. Og jeg kender masser af mennesker, som ikke tror på Gud, men jeg kender INGEN, som ikke har noget fra IKEA derhjemme. Alle folk har noget fra IKEA, om det så er fuldt møblement eller bare et vandglas eller en rulle tape. Man kommer ikke uden om IKEA, hvilket jeg forlængst har erkendt og derfor også har adapteret brandet 100%. Så IKEA, bare kom med det katalog - jeg venter i spænding!

Brilleflop 2010

Jeg tog en meget dårlig beslutning igår. Jeg tændte for kanal 4 for at se det hypede show "Årets Brillelook 2010" - big mistake. Kanal 4 har hyperreklameret for den "store event" gennem de sidste uger - hvilket må siges at være en pæn overdrivelse, eftersom showet varede 30 minutter - inkl. indlagt reklamepause.

Selvfølgelig var det kanalens førstedame, numerologi-tilhængeren Mayianne Dinesen, der indtog pladsen som selvskrevet værtinde - påtaget veloplagt og kedelig som altid. Dertil var dommerpanelet sammensat af semi-ukendt stylist, og naturligvis Kanal 4-dronningen Pernille Aalund, samt den medieliderlige Jim Lyngvild - der åbenbart har designet sin egen brillelinje under det uoriginale navn "Jim Wild". Og der var på forhånd udvalgt seks unge finaledeltagere, der hovedsageligt bestod af unge studenterpiger med briller.

Så var vi igang! Dinesen proklamerer stolt, at "vores seks finalister har haft utrolig travlt med forberedelserne til i aften", hvilket hurtigt blev rimelig tvivlsomt, eftersom præsentationsvideoerne af de unge mennesker var præcis de samme videoklip, som har kørt enkeltvis på kanalen i et par måneder. Men tilgengæld havde de "haft travlt" med styling - vi fik i hvert fald vist et kort klip, hvor deltagerne får stukket et forhåndsudvalgt outfit i hånden af en hyret stylist.

Herefter ser vi, hvordan deltagerne bliver "undervist" i at gå catwalk - en session der måske skulle have strakt sig over mere end en times tid. Det er helt frygteligt og pinagtigt, så storcenter-agtige deres runway-walks er - de fleste af pigerne har klistret en kikset hånd til forsiden af hoften og tager alt for korte skridt, mens de vandrer afsted i høje hæle. Hvis man ikke vidste bedre, ville man gætte på, at det nok var en flok ældre damer, der legede modeshow.

Og så kommer de opkørte dommere på banen med overvældende entusiasme og al for meget ros. Der bliver stillet spørgsmål - og deltagerne presses ud i at opdigte historier om deres store passion for at gå med briller. Awkward! Det var tydeligt, at deltagerne var med for oplevelsen, berømmelsen, pengene, opmærksomheden eller noget helt andet - men det var tydeligvis ikke, fordi de ELSKEDE briller eller gik specielt meget op i det. Men alligevel forsøgte de at portrættere sig selv som brillefreaks - hvilket gjorde det endnu mere utroværdigt, at de var kandidater til at vinde den "eftertragtede" titel og rettigheden til at "repræsentere Danmark i den internationale konkurrence om at blive 'Spectacle Wearer of the Year' senere i år" - ååååhhh...

Endelig kom det jo så på banen, at én af pigerne slet ikke gik med briller til hverdag. Det var næsten helt befriende. For at trumfe dén siger den blonde, lidt kejtede Pavla, at hun kun har gået med briller i 9 måneder, men at hun virkelig var glad for at gå med briller - hun havde endda "siddet hos optikeren og håbet på en lille synsfejl, så jeg ku' få mig et par briller". Flot. Har du hørt om glas uden styrke? Alle kan sgu da gå med briller, hvis de vil!

Det var slemt. Rigtig slemt. Der manglede troværdighed, sproglige færdigheder, forberedelse, scenetække, veltalenhed og personlighed. Og så manglede der fokus på briller! Var det ikke det showet egentlig handlede om? Der blev slet ikke snakket om brillestel, styrker, farver, ansigtform, øjenmakeup eller noget som helst, der kom i nærheden af at kvalificere deltagerne til at vinde en brillekonkurrence. De havde bare fået stukket et par glasøjne i fjæset - og dommerne gik derefter helt i selvsving og overøste de unge mennesker med komplimenter om, hvor "fantastiske" de så ud. Ingen som helst opstillede kriterier eller saglige vurderinger af den enkelte brille eller dens bærer. Det var totalt absurd.

Og oven i hatten smed de lige et par "sjove indslag" ind i mixet - Klaus Bondam vandt prisen for "årets grimmeste brillelook" - "det er vist en OMMER". (Jeg hader virkelig, når folk siger 'ommer'...) Og surprise: Pelle Hvenegaard vinder en pris, fordi han "har gjort meget for briller i år" - og så ser man Pelle smutte forbi Mændenes Hjem på Vesterbro for at forære dem de 25.000, som han vandt. Glimrende god gerning, men i denne sammenhæng helt off....

Tilbage til det egentlig show: Efter en indøvet dommerafstemning backstage, havde vi fået helt på plads at ingen i dommerpanelet kan spille skuespil - og der var absolut ingen suspense. Gab! Ud på scenen igen - Pavla vinder, og endelig er showet forbi. Frøken Dinesen takker for en FANTASTISK AFTEN (hun referer vist til de sidste 25 min.), og jeg sidder tilbage og tænker: "Hvad skete der lige her?". Det var det mest amatøragtige show, jeg har set på dansk tv i nyere tid, og jeg er fuldstændig forbløffet over, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at få lov til at sende den slags crappy fjernsyn på kanal 4 - en kanal der jo i forvejen sender masser af tvivlsomt fjernsyn - men ikke mindst høster masser af credit hos de kvindelige seere rundt om i Udkantsdanmark. Please kanal 4 - lov mig og alle andre, at I ikke gentager fiaskoen og laver Brillelook 2011. Tak.

Beverly er tilbage!

Efter et års pause, hvor man er blevet tvangsindlagt til at spendere eftermiddagens overspringshandlinger i selskab med Dawsons Creek vender Beverly Hills 90210 Classic endelig tilbage på TV2 sendeflade hver dag kl 16.15. Fedest.

Det er vist 11 gang serien vises på dansk tv - og den bliver kun bedre hver gang. Vi kan vist ikke få nok af korrekte Brandon, oprørske Brenda, lækre bad-boy Dylan, playboy-rich-kid Steve, smukke Kelly, grimme Donna, nørdede Andrea - og selvfølgelig hiphop/wannabe David Silver.

Især de første par sæsoner af serien er et hit i min bog - hvor 90'er mode bliver flashet for vildt, hvert enkelt afsnit indeholder en særlig historie med en knivskarp moralprædiken skåret efter en ærke-amerikansk drejebog, der fokuserer på de udfordringer, problemer og dilemmaer man møder som ungt menneske - ikke kun i det fashionable Beverly Hills - men som alle unge går og tumler med eller på anden måde stifter bekendtskab med.

Derfor har vi, der har set samtlige afsnit gentagne gange, helt styr på hvordan man tackler alkohol, stoffer, måske-graviditeter, skole, kærestesorger, forældre, veninde-fnidder, sladder, jalousi, racisme, homoseksualitet, skilsmisser, dødsfald og alt muligt andet. Vi får stukket "gode, ærlige, fornuftige" værdier ned i halsen til vi er ved at kaste op - altsammen komplimenteret af fin baggrundsmusik, når afsnittet er ved at være slut og historien ender godt. Derfor er Beverly et hit!

Og TV2 har da også valgt at fejre seriens genkomst med et overflødighedshorn af opvarmningsprogrammer. Det går løs allerede fra på lørdag, hvor der sendes "True Hollywood Story - 90210" og om søndagen vises bl.a. "Beverly Hills - stjernerne mødes igen". Uuuuh! Spændende.

Coming up....

Husk at følge med på bloggen i eftermiddag/aften - der kommer en dejlig godbid til den som venter pænt!

Hold nu kæft med "Fejl 40" !

Jeg er så mega træt af folk der anvender udtrykket "Fejl 40". Især den slags mennesker der bruger udtrykket alt for tit - og dem er der altså nogle stykker af derude! Hold nu kæft! Det er ikke fordi jeg personligt føler mig nedgjort, forulempet eller ramt af det - for jeg har yderst sjældent begået en fejl 40 og blevet gjort opmærksom på det. Nej, det er selve måden, hvorpå udtrykket bliver brugt - det er en italesættelse af andre mennesker på den værst tænkelige måde - en hovmodig, vigtigper-agtig attitude som man møder hos mennesker, der siger "Fejl 40" alt for ofte.

Til dem som har været så heldige aldrig at have stiftet bekendtskab med en "Fejl 40"-påpeger, eller ikke kender udtrykket, så kan jeg lige informere om at "Fejl 40" bruges inden for elektronikken til at udtrykke at kilden til den fejl, teknikeren er tilkaldt til, befinder sig 40 cm fra udstyret (nemlig brugeren). Udstyret er ikke fejlramt, men forkert betjent. Altså en BRUGERFEJL. Udtrykket har derfor tidligere været intern jargon i faget og fornærmede ikke kunderne, hvis de f.eks. overhørte en udsendt teknikers telefonsamtale hjem til værkstedet/kontoret etc.

Indlejret i brugen af udtrykket "Fejl 40" ligger der samtidig en vis hånlig distance til eller latterliggørelse af brugeren, og jeg mener, at det er enormt arrogant at sige "Fejl 40" hele tiden. Det er derfor man også typisk finder "Fejl 40"-sigere bland forsmåede mennesker med kedelige job - som fx udkørende teknikere, supportmedarbejdere, regnskabsassistenter, kundeservicefolk osv. De fryder sig ofte, når de kan påpege fejl hos andre mennesker - og sige "Det er vist en fejl 40" - og derved hæve sig over "den dumme kunde" på en indforstået, slet skjult, mega arrogant, og yderst hoven måde. Hold nu kæft! Vi er efterhånden mange der godt ved hvad "Fejl 40" betyder, og I er nu gennemskuet og der er ikke noget "sejt" eller overlegent ved at sige det klamme klamme udtryk igen og igen - det gør dig ikke smartere, klogere eller bedre end nogen andre. Det afslører faktisk at du er patetisk og nedern.