tirsdag den 15. juni 2010

Tammi-bryster, Mathias-hår og Peter-mave

Ingen blog uden et Paradise-indlæg. Selvom det efterhånden er et par måneder siden vi tog afsked med Samantha, Amalie, Peter, Tammi, Kasper og alle de andre gæster på det festlige hotel, så er det jo kun på sin plads lige at vride et par ekstra dråber ud af Paradise-fænomenet.

Jeg kan lige så understrege, at jeg dyrker det program! Jeg synes det er alle tiders underholdning og glimrende adspredelse i en akademisk hverdag. Dertil får jeg da også et lille selvtillidsboost, når folk dummer sig eller er helt blanke. Men præmisserne for udvælgelsen af de unge, smukke, festglade og seksuelt frustrerede deltagere er gået lidt hen over hovedet på mig. Jeg har tidligere læst at kriteriet for at komme med til Mexico og få æren af checke in på det lækre hotel er ganske simpelt: ”Man skal være klog nok til at forstå, at det er et spil, men dum nok til ikke at kunne gennemskue spillet”. Det kvalificerer jo stort set 80% af Paradise-kandidaterne – de har fattet, hvad det går ud på. Men det er jo ikke bare tilfældige ”spillere”, som bliver udvalgt på baggrund af deres markante personligheder eller hyppige frekventering af Luux, Zen, Craizy Daisy eller alle de andre ”fede” steder. Nej, når man ser på startopstillingen eller de nyankomne gæster på hotellet, så fremgår det jo med al tydelighed at den fysiske personlighed spiller en afgørende rolle for kvalificeringen af en Paradise-deltager. Selvfølgelig er det vigtigt, at de unge tager sig godt ud på kameraet, og der er jo ingen som gider se fjernsyn med blegfede slipsedrenge med solskoldninger eller tykke, bumsede piger i alt for små bikinier flere uger i træk. Nej, der skal være masser af sex og lir og pointen er jo også at drengene og pigerne skal blive tiltrukket af hinanden og følgelig engagere sig i masser af svedig lagengymnastik eller boblebadslir til ære for os dødelige herhjemme i vinter-Danmark.

Men – og nu kommer min anke – det er jo ikke lækre mennesker! Selvom pigerne generelt er flotte piger med lange ben og veltrimmede, stramme, appelsinhudsfri kroppe - så glipper det altså lidt med de kønne ansigter, de pæne tænder og det smukke hår. Og nej, de er da overhovedet ikke grimme – men det står sløjt til, hvis de skulle repræsentere cremen af den danske ungdom. De er uden tvivl alle sammen knald-værdige, men langt de fleste af pigerne er mere attraktive med en stor brun pose over hovedet.

Tendensen i Paradise-castingen peger på, at lækkerhed baseres på store bryster (helst silikone), stramt maveskind, tandpiercinger (eller intimpiercinger) og overbehandlet hår – hvad enten det så er halvt udvoksede extensions eller virkelig klamme farvninger eller blonderinger. Og nu er det ikke fordi jeg ynder at kritisere folk på deres udseende, men jeg savner bare en pige med et kønt ansigt og naturlig sexappeal, så kan jeg godt se udenom at hun måske har lidt ekstra på sidebenene eller har ”Tammi-bryster” (Paradisoernes slang for en A-skål).

Men nu skal jeg ikke køre noget pigetrip. Drengene udvælges efter samme skabelon – bare nogle andre kriterier: De skal være pumpede helt ud over det sædvanlige og helst have det der lidt klammo hår, som Mathias sportede hele sæsonen igennem. Scoretrolden Peter var jo i store problemer efter flere ugers non-stop druk på hotellet havde sat sine spor: ”Jeg er jo bare sådan en lidt småfed fyr” – nej! Du er helt normal gennemsnits 25-årig, Peter. Da jeg for et par måneder siden begyndte at styrketræne lidt i et fitnesscenter, var jeg lidt nervøs for at få en krop med meget store muskler, så jeg sagde til min træner, at jeg ikke gik efter Paradise-drengenes look. Han kiggede lidt chokeret på mig og sagde, at det var der vist ingen risiko for – med mindre jeg trænede 3 timer om dagen. Er det dét, de gør? Carlos, Kasper og Josri? Muligvis. Synes det var helt befriende, da Patrick checkede in med fuglebryst, tynde arme og ingen deltagelse i vægtløftningsområdet (det hellige sted, hvor drengene skjult konkurrerer indbyrdes, lurer på de andres teknik og misunder hinandens kroppe).

Ideen med de lækre, attraktive kroppe er jeg helt forståelig overfor – det er jo en del af konceptet. Men der kunne godt være lidt mere alsidighed i definitionen af lækkerhed: Halvdelen af en Paradise-udsendelse består alligevel af interviews med deltagerne, og derfor synes jeg at deres stemmeføring, ansigtstræk, hovedform, hårpragt og mimik må spille en større rolle i udvælgelsen af de her ”smukke” unge mennesker. Jeg er jo ved at knække mine tæer af krumhed, hver gang Rikke Gøransson (hun var til gengæld helt igennem smuk deltager) står iklædt et tvivlsomt bud på gallaagtig mode og snakker om de ”smukke” piger og de ”flotte” drenge. Nej, nej. Find nu nogle som er værdige til at blive kigget på og begæret i de 64 udsendelser – gæster, som ikke bare har købt lidt silikone eller bruger al deres tid på at få store muskler: vi har brug for deltagere, der er attraktive fra naturens hånd, så vi kan holde ud at kigge på dem i en hel sæson.

1 kommentar:

  1. Ved castingen blev deltagerne gentagende gange podet for, om de havde selvironi.

    Hvis de viste sig at have det, blev de sorteret fra. Det var et krav, at de ikke måtte kunne se det hele "udefra".

    Det SKULLE tage det hele og sig selv alvorligt, hele vejen - ellers virker programmet nemlig ikke.

    :o)

    SvarSlet