Første skoledag

Efter en tre måneder lang sommerferie vendte jeg i dag tilbage til skolebænken for at indtage noget mere læring. Det var en blandet fornøjelse. Udover at jeg selvfølgelig er super spændt på, hvad endnu et par års uddannelse kan føre til af ny indsigt, relevante teorier og spændende cases, er det jo også dejligt at skulle stifte bekendtskaber, danne sociale relationer og møde en masse kompetente mennesker, der har excelleret på det område, jeg studerer. Så jeg var selvfølgelig top motiveret til at hellige mig mine forelæsninger, dygtiggøre mig på mit interessefelt og få en god start både socialt og fagligt. Lyder det ikke fint? Jo. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Efter at have snoet mig igennem køen af kaffehungrende studerende, nåede jeg at betale en formue i kantinen for en kop varm vand + tebrev + rugbrødstang (sådan en mørkebrun aflang ting, der mest ligner hundebæ...) inden jeg i ro og mag bevægede mig op ad trapperne til auditoriet. Troede selvfølgelig, at jeg var i god tid, men det var alle andre også, så endte med at tage til takke med de dårlige pladser på 2. række, hvor man hele tiden må have øjenkontakt med lærer og derudover tilegner sig en nakkeskade, hvis man vil følge med i et eventuelt powerpoint show... Træls.

Sidder og venter spændt på lærdom. Men importeret canadisk underviser synes hellere, at hun vil starte timen med at uddele flyers for en restaurant/cafe/bar, som hun har en eller anden relation til. Er ikke synderligt interesseret i hendes reklamefremstød for dette sted, og synes at det er lidt misbrug af autoritet, så sender den kiksede flyer videre til sidemanden...

Efter et meeeeeget langt foredrag om brug af bibliotekets researchmuligheder og introduktion til internetbaserede arkiver, er jeg ved at blive træt. Men så er der pause? Okay, pause er cool. Bortset fra at der er en gut, der synes, at det er i orden at fortære en tunsandwich inde i forelæsningslokalet. Tunlugt bliver siddende i rummet.

Efter pausen tager fru Vancouver over igen. Hun starter med at proklamere, at hun vil lære os "at tænke selv"! Og så snakker hun ellers om løst og fast, som om hun er fast besluttet på, at der ikke skal foregå noget som helst udfordrende i denne time. Ingen fagtermer, ingen teoretiske eller empiriske præsentationer, ingen problemstillinger, ingen struktur, ingen konkretisering, ingen diskussion, ingen ting. Nøøøøøøj, skuffet elev. Meget skuffet elev. Men hov, så sker der noget! Der bliver sat en video på! En video som er udmærket underholdning, en historisk gennemgang af udviklingen af CocaCola, men der bliver egentlig ikke taget fat om noget konkret, og hun afbryder videoen halvt igennem, og siger så: "Nu har jeg egentlig ikke så meget mere, er der nogen af jer, der gerne vil sige noget?" Hvorefter 120 mennesker stirrer måbende ud i lokalet, og jeg får lyst til at rejse mig op og skrige "Hvornår skal vi gennemgå de ting der står på undervisningsplanen og pensumlisten?!" Men jeg bliver siddende. Vil bare have det overstået så hurtigt som muligt.

Canadisk kvinde i 40'erne er ikke glad for at tilpasse sig det danske uddannelsessystem. Hun forbyder mad til forelæsning. Okay, det går nok. Men hun fører også en "no laptops" politik, som er helt galt afmarcheret. Det fungerer jo ikke, tænkte jeg, men havde alligevel i dagens anledning investeret i en fin notesnlok, så jeg kan notere en masse guldkorn - fik dog ikke anledning til at skrive noget ned (den havde I nok luret). Jeg har indtil i dag været uforstående over for, hvorfor hun var så meget imod computere til forelæsninger, da hendes argument baserede sig på en forestilling om, at så ville alle jo bare sidde på nettet og lave alt muligt andet, hvilket var distraherende for de øvrige elever. Heroverfor mente jeg jo, at de fleste mennesker blot ville anvende computeren til at notere væsentlige pointer fra forelæsningen, og at man nok kunne abstrahere, hvis folk på rækkerne foran lige tjekkede deres facebook eller netbank i undervisningen. Men nu forstår jeg godt, hvorfor hun er indædt modstander af computere. Hvis det havde været tilladt, ville samtlige elever sandysnligvis have surfet rundt på nettet under denne dags virkelig uinspirerende, platte, kedelige og inkompetente forestilling, som hun kalder undervisning. Jeg er rystet, skuffet og en smule arrig. Håber virkelig at hun stepper up til næste uge, for ellers bliver det nok verdens længste semester... ååååhh....

Og for lige at runde den af, skal I da lige høre hendes personlige teori om, hvorfor os danskere "er de mest venlige og rare mennesker i hele verden" (drop den fake smiger, please)... men det er ikke fordi vi er de lykkeligste, de rigeste, de sundeste, dem med bedst velfærd, det lækreste design, eller det bedste demokratiske system. Nej, det er fordi Danmark er FLADT. Hvilket betyder at vi kan cykle til alting hele tiden, hvilket medfører at vi får frisk luft og motion i en halv time hver dag. Og derfor har vi overskud og energi til at være venlige og imødekommende. Flot teori, dr. Z! Hun forventede tilmed, at vi alle skulle give udtryk for at denne teori var banebrydende, en rigtig "aha-oplevelse", fordi mange af os som danskere slet ikke er kompetente til at analysere, vurdere og observere ting om os selv. Og nej, hun var helt seriøs omkring det - no joke.