panda panda panda

Man skal aldrig sige nej til en panda, for så bliver den gal på en stilfærdig, kontrolleret men meget kontant måde. Panda...

Kæmpe Haj vs. Gigantisk Blæksprutte

WTF?!?!?! Det var min første tanke da jeg så traileren til den nye film"Mega Shark vs Giant Octopus". For det første: MEGA lam titel. Kunne det være mere firkantet, uinspireret og generisk. Don't think so... Det her er en film, hvor der virkelig er lagt i ovnen til action, eksplosioner og brag og helt crazy animerede scener, hvor kæmpe havdyr slås med hinanden og menneskeheden. Det er fuldstændig vanvittigt overdrevet - ustyrligt kikset og helt off. Der er smurt så meget voldsomhed, grænseoverskridelse og action på drengen, at filmen helt forsvinder i de amatøragtige grafiske effekter, der er klistret på det umådeligt utroværdige plot.

Nu har jeg jo naturligvis ikke set filmen (og det kommer heller ikke til at ske...), men traileren alene signalerer med al tydelighed at det virkelig er en B-film - hvis ikke C, D, eller E.... Beslutningen om at præsentere hovedrolleindehaverne med navn er jo ikke ualmindeligt, når man laver en trailer, men i dette tilfælde er det utroligt overflødigt og nærmest pinligt, når manden med den dybe trailerstemme fortæller, at "Deborah Gibson" og "Lorenzo Lamas" er med.... for hvem er det lige de er?! Jo, nu skal du høre, jeg har researchet lidt på det, og her er resultaterne:

Deborah Gibson er kendt for sin ukrediterede statistrolle i Ghost Busters fra 1984, en mindre replik i Beverly tilbage i 1991 og et par roller i ukendte tv-serier, men ellers har hun forsørget sig som sangeringe og Broadway-skuespillerinde. Ikke det mest prangende CV.

Til gengæld må man lige tage hatten af for en superstjerne som Lorenzo: Han startede ud med at lande rollen som Tom i Grease allerede i 1978 - wow! Vi husker jo alle Tom fra Grease... Derefter kravlede han op ad karrierestigen til "Love Boat" hvor han i en periode over 6 år var så heldig at få lov til at medvirke i hele fem episoder - i tre forskellige roller. Dét er et skulderklap, der vil noget! Og det udmøntede sig da også i 9 år i rollen som lækre Lance i den fantastiske dramaserie "Falcon Crest". Det var højdepunktet indtil han i 1992 fik tildelt hovedrollen i hit-serien "Renegade" (Dusørjægeren), hvor han fik lov til at køre rundt på motorcykel med langt krøllet hår blafrende i vinden og spille ultra tough guy. Og derefter skulle man tro at han havde toppet. Men nej, Lorenzo scorede da også lige 269 afsnit af Glamour, inden han i dag er at finde på rollelisten i Shark vs. Octopus.

Så måske man alligevel skulle se filmen - bare for at opleve en superstjerne som Lorenzo Lamas! Du kan se traileren her.

BORGEN BORGEN BORGEN!!!

I morgen aften kommer der første afsnit af BORGEN!!! Og jeg glæder mig helt vildt og har allerede planlagt, hvordan jeg skal sidde bænket foran tv'et kl 20.00 dut og bare suge til mig af dét som jeg håber bliver en kæmpe succes ligesom hovedparten af alle de andre store dramaserier som DR har sendt gennem de sidste mange år (med Rejseholdet og Forbrydelsen som mine absolutte favoritter)... Serien er blevet slået op som "en dramaserie om det politiske spil om magten i Danmark, og om de personlige omkostninger spillet har for de involverede." Det er jo ikke til at sige nej til! Så nu må vi virkelig håbe at serien kan leve op til alle mine overspændte forventninger - men altså med en Price-bror på manuskriptet, velcastede skuespillere og kæmpe lækker produktion så kan det jo næppe gå galt! juhu!

Respekt til Amalie!

Så var det igår at premieren på "Amalies verden" løb over skærmen på tv3 - og jeg er allerede hooked! Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg i forvejen har et godt øje til Paradise Amalie, som uden tvivl var det mest underholdende indslag i sidste sæson af PH, så jeg gik til hendes nye show med åbent sind og en positiv forhåndsindstilling. Og jeg blev ganske tilfreds! Tænk at en forkælet 18-årig Rungstedtøs formår at tiltrække sig så meget opmærksomhed fra de danske medier - det er altså imponerende og ikke set siden Sidney Lee - probs!

Og selvom de fleste sikkert synes at Amalie er frygtelig, forfærdelig, nedern og træls, så må jeg sige at jeg synes hun er et frisk pust i kendismængden. Pigen er uden tvivl mega blank og har nogle alvorlige formuleringsudfordringer - men hun er ærlig, ligetil og ikke bange for at være sig selv. Der er noget naturligt ukrukket og nemt over hende - hun er hverken kompliceret eller besværlig, men enkel, kontant og anti-jantelov hele vejen igennem. Jeg synes faktisk, at det er godt gået at hun går efter sin drøm, ikke lægger skjul på at hun yderst gerne vil ses, høres og på alle tænkelige måder tiltrække sig opmærksomhed fra medierne og den ganske befolkning. Dejligt med den slags indrømmelser - dét er der ikke mange celebs, der tør stå ved, men Amalie ligefrem promoverer sin person på sin hungren efter rampelyset! Og det væsentligste i denne sammenhæng er jo, at hun har fat i noget. Hun er ekstremt underholdende at se på, høre på, grine af, og grine med.

Så jeg ser frem til de øvrige 5 programmer med Amalie-pigen aka. "Stryhns leverpostej med kirsebær på toppen"!

Sunny Beach - aaaadr! og gab gab gab...

Det er faktisk pænt meget for dårligt at jeg slet ikke har været omkring tv3's nye serie om de glade unge mennesker i Sunny Beach. Men jeg orker det næsten ikke. Det er så lamt og klamt og kedeligt - tænk at tv3 ikke formår at lave underholdende fjernsyn og vise potentialet af al den spas og gak, der vel et eller andet sted må gemme sig under overfladen når man er fuldtidsbartender i Sunny Beach i Bulgarien. Men no way. Hvorfor!? Fordi programmet består af små triste seancer på én lang række af uendelig kedelighed og ligegyldighed, men for en god ordens skyld, vil jeg lige præsentere en overskuelig liste med årsagerne til, hvorfor "Bartender i Sunny Beach" er totalt flop:

1) Geografisk placering: Sunny Beach. Det taler jo for sig selv. Ja, der er sol og strand og vand, men stedet er jo malket for alting skønt, kulturelt og karismatisk. Det er en heksekedel bestående af stive, uflatterende og højrøstede teenagere, "voksne GUIDER" der burde skydes, og griske forretningsmænd der bare vil tjene penge på diskoteker og hoteller. Det er jo et forfærdeligt sted.

2) Kulisserne: Serien bliver jo filmet, hvor bartenderne opholder sig. Klart nok. Men det er de lusede og triste hotelværelser, der flyder med sure håndklæder, plastikposer og bombede kufferter, sandede lagener, tallerkener med madrester, tomme flasker og brugte kondomer. Alt for mange mennesker presset sammen på alt for lidt plads - uden skabe, så alting er fremme konstant. Og når de ikke er på hotellet, så er de på barerne, hvor vi også lige får rundvisning ved højlys dag - og er der noget mere trist end et diskotek i daglys? I think not! Og lad os lige runde den af med en bonuskommentar: Når et sted hedder 'Den Glade Viking' taler det jo ret meget for sig selv.

3) Interviews med de medvirkende. De foregår på verdens klammeste og mest nasty og tacky blå baggrund, hvor de sidder og snakker til kameraet som i en billig version af Paradise Hotel. Det fungerer slet ikke, at de ligesom bliver "hevet ud" af deres naturlige ramme (livet som bartender i SB), som om de er med i et spil eller show (som fx PH) og skal "kommentere" det (i underlige interviews) - det gør det kun endnu mere sørgeligt, for det er jo ikke noget gameshow - det er jo deres nedern liv.










4) De medvirkende. Bartenderne. Pigerne, men især drengene. "Flotte Fyr". Jeg behøver jo egentlig ikke sige mere. Meeeeen, han skal da lige have med på vejen at dette kælenavn, (som han ynder at bære, selvom det jo er årtusindets største misforståelse og han er den eneste der ikke fatter ironien), er det enestede lyspunkt og underholdende element i et ellers meget tamt tv-program. SB-ungerne er de mest ligegyldige, ucharmerende, karakterløse mennesker man kan samle i ét enkelt program - jeg er nærmest imponeret over castingens stramme linie, men har det været en udfordring? Eller findes der kun denne slags mennesker på den forheksede strand i det billige Bulgarien?

5) Handlingen. Hvor er den? Der sker jo ikke en rygende fis. Så er der nogle der får fisse, men det ser man jo ikke. Så er der en masse scoreregler og pengeafpresning, men det ser vi heller ikke. Så i stedet ser vi bartender spille lidt volleyball og sætte hår på hinanden (meget weird, når det foregår mellem drengene) og spise natmad på vej hjem. Hold kæft, hvor er det tørt! Gab gab gab...

Vil du skyde bjørnen?

Jajaja, alle har sikkert set den her lille skøre og banebrydende youtubevideo - men hvis du ikke har, så tag lige et kig på den! Du bliver sikkert rimelig overrasket! og der er mange timers sjov og spas gemt i påfundet - så have fun!

Pete Cambell's Bitchface !

Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men Mad Men! Tjek lige den her lille lækkerbidsken!

Fjernsyn du aldrig glemmer...

Jeg eeeeelsker Anders Lund Madsens 'Det Nye Talkshow'!!! Det rammer mig lige ind i sjælen, der hvor det gør allermest godt og hvor jeg gerne vil rammes igen og igen og igen... Det er spasen og det sjove og det skæve og det grinagtige og det latterlige og det finurlige og det spændende og det ligegyldige - i et fantastisk mix af superb underholdning og ny indsigt i mærkelige ting, som man ikke vidste var interessant før "Det Nye Talkshow" fik fingrene i det!

Og nu kommer sæson tre snart, og jeg glæder mig som en lille baby :) og ALM og praktikanten Thomas Skov har selvfølgelig allerede taget et par godbidder ud af godteposen og lavet en killer teaser for den nye programserie. Kort sagt har de lavet en satirisk udgave af den ultra cheasy og pinlige Star Tour reklame featuring den danske überceleb Mads Mikkelsen (sell-out!), og jeg er vild med det! Sørg for at se originalversionen først inden du klikker dig ind og ser Talkshowets forrygende udgave af selvsamme reklame. Love it!

"Nej, jeg genkender ikke den dér benprotese..."

Politiet er på bar bund i Hotel Jørgensen-bombesagen... Virkelig! De ved intet om ham, hvem han err, hvad han hedder, hvor han kommer fra. Så nu er de gået nye veje - med en nærmest desperat appel til danskerne: "Genkender du denne protese?", bliver der spurgt på berlingske.dk i dag. "Nej, jeg genkender ikke den dér benprotese. Men jeg har indgående kendskab til en række andre benprotester, der sidder rundt om på diverse mennesker i KBH og andre europæiske hovedstæder, men det hjælper vel ikke så meget?" tænker jeg, og undrer mig over at politiet er så desperate, at de villige til at udstille deres mangel på efterforskningsresultater, hvorved den slags spørgsmål stilles direkte til hele den brede befolkning... Men ja, muligvis er der en lille fugl derude, som kan synge en hjælpende sang om benprotesen, der sad på manden, som ingen vidste hvem var...

R.I.P. Copenhipster

Efter en forrygende storhedstid siger den elskede og hadede Copenhipster farvel. Forud for denne exit fra vælten af kreakapitalisme, hipsters og fester i Kødbyen har Copenhipster ledt med lys og lygte efter en værdig overtager til tronen af underholdende, skarpe, kritiske og humorfyldte blogindlæg på copenhipster.dk. Men ingen hæderlige kandidater er fundet - forståeligt nok - der er kun én sand copenhipster!

Så derfor må vi lægge Copenhipster i graven uden udsigt til at høre mere fra imperiet af kreative, kommercielle, nytænkende, innovative, underfundige, skæve eksistenser i det københavnske mekka af undergrundsagtig mainstream kultur. I mine øjne er det trist at vi må sige farvel til den kontinuerlige nyhedsstrøm af væsentlig kulturdebat, groundbreaking news, kreakulturelle tips og økologiske leveråd, men Copenhipster stopper på toppen. Ingen anden kunne med samme indlevelse, erfaring og personlighed levere varen så flot og flydende som hipsteren har præsteret, så det er med fattet vemod og ærefuld taknemmelighed, at jeg siger farvel - og tak for alt.

Der kommer lige lidt mere Horatio-bashing...

Som det måske allerede tydeligt fremgår, gider jeg ikke spendere mine fjernsynstimer i selskab med CSI: Miami. Denne beslutning har en meget simpel årsag: Horatio Caine / David Caruso. Det er endnu ikke lykkedes mig at lure, om det er Horatio-karakteren i manuskriptet eller Caruso som skuespiller, der er skyld i Miami-fadæsen, men jeg må blot konstatere at instruktør, producer og network burde have grebet ind for længst, inden denne farce fik lov til at spille sig selv ud i flere sæsoner. Ikke nok med at Horatio er en skamplet på den ellers så fine CSI-koncept, så mister Miami-serien al troværdighed, seriøsitet, suspense og værdi som krimi, når Horatio-figuren konstant affyrer sine håbløst kiksede, malplacerede og yderst forcerede one-liners - som du kan se i et fint lille udpluk på youtube. Det er faktisk ret sjovt - kig på videoen et minut eller to, og så er det næsten umuligt ikke at grine. Men advarsel(!): Det er samtidig fuldstændig udelukket nogen sinde at se CSI:Miami igen uden at synes Horatio og hans solbrille-move er komplet latterligt. Enjoy!

Lavpunkter i min uge...

1) Harmonikamand uden for vinduet er vendt tilbage fra sommerferie.

2) Hende den fede dame i fakta lugter stadig helt uhæmmet af sved.

3) Havde ikke lukket kapslen på min vandflaske ordentligt, hvilket resulterede i helt våd taske + gennemblødt indhold.

4) Havde hængt vasketøj til tørre uden for. Gik op i lejligheden. Så kom regnvejr.

5) Gjorde køleskab rent. Og da jeg sætter tingene tilbage vælter en gryde med tomatsovs. Forfra.

6) Blev forfulgt af fire forskellige gadesælgere (samme dag), der vil have penge til gode formål. Jeg har ingen penge. Og jeg er ikke god.

7) Underbo spiller meget høje Kim Larsen-sange i fire stive timer, mens jeg forsøger at læse.

8) Elregning.

9) Kom til at købe abonnement på fiskeolie. Fortrød selvfølgelig med det samme.

10) Hr. Hughes fra Smagsdommerne har fået en meget korthåret frisure. Kan ikke forholde mig til den.

11) Kører i tætpakket morgen-metro mens en 13-årig pige sidder og uophørligt knækker sig i en pose. Synd for pige, klamt for os andre.

12) Min gård er blevet omdannet til en storskraldsafhentningszone. Hvilket betyder losseplads og larm kl. 6.30, når affald bliver hentet.

13) Gammel kammerat vælger at uploade klassebilleder fra folkeskolen på facebook. Og tagge mig i dem.

14) Har købt ind til kæmpe middag for hele den pukkelryggede og står med hænderne i bolledejen, da det går op for mig at jeg har glemt æg. Tilbage i fakta. Tredje gang den dag.

15) Troede at "Borgen" skulle begynde i denne weekend. Slemt skuffet over det først er sidste weekend i september.

16) Beder veninde om at købe Red Bull. Får billig X-tra Energy drik i stedet for - bare IKKE det samme.

17) "Summer of Crime" på Kanal 5 er slut. Savner "Summer of Crime".

18) Er træt af at jeg er så nedern, at jeg savner "Summer of Crime"...

19) Skulle tidligt op søndag morgen, så tog tidligt hjem fra byen lørdag. Havde glemt at man stadig får tømmermænd, selvom man går tidligt i seng.

20) Relativt ny lædertaske går i stykker i hanken. Leder stadig efter kvitteringen. iiiih!

21) Tager mig sammen og beslutter mig for at vaske gulv. Forbereder hele hytten til gulvvask - finder ud af at jeg ikke har nogen moppe. Ned på knæ og skure.

22) Blev helt excited over bankkontoens overraskende store saldo - på trods af kæmpe shoppetur i sidste uge. Kommer så i tanke om at MasterCard sponsorerede shoppetur, og regningen venter stadig...

Ammende inderkvinde + forældreløs kalv = ?

Fem mulige forklaringer på, hvorfor en indisk kvinde leger mor for en forældreløs kalv:

Belønning. Køer er jo hellige i Indien. Hun får et godt liv, når hun dør, fordi hun har ladet en hellig ko slikke på sin pat. Den slags kan guderne godt lide.

Zoofili. Mon ikke der er mange kvinder, der tænder på at brystføde en ung kalv? Der er sikkert mange mænd, der synes det er mega frækt.

Moderinstinkt. Hun har ondt af kalven, og hendes blødende hjerte tvinger hende til at agere fodermaskine for det lille kræ. Meget humant. Nu elsker hun den som sit eget barn.

Kapitalistisk tankegang. Hun finder kalv. Hun tænker "malkeko om tre år". Hun fodrer kalv, så den ikke dør, men derimod opfostrer den til at blive et profitabelt husdyr. God investering - lidt boobie-action = overlevelse.

The FAME! Hun har allerede floreret på nettets sociale medier, men er nu også blevet forsidestof på avisernes hjemmesider verden over. Dette kan udvikle sig til den helt store medie-franchise, hvis hun tager flere forældreløse dyr til sin mælkedryppende barm. Karrierespring af den anden verden, måske en mulig Moder Theresa-wannabe kan findes derude i Indien. Med en kalv hængende rundt om nipples, naturligvis.

CSI for fantatikere!

Så er det i aften! Den længe ventede, banebrydende, overeksponerede "CSI Trilogien" rammer skærmen på kanal 5 kl 20.00 og showet fortsætter helt frem til kl 23. Det er virkelig et scoop. Jeg er spændt som en flitsbue, og kan slet ikke vente med at se hvordan en mystisk og udfordrende sag skal forbinde de tre fantastiske CSI-teams sammen i én stor CSI-rus. Især bliver det interessant at finde ud af hvordan de ellers ret så prominente team leaders kommer til at arbejde sammen og hvordan deres karakterer vil reagere på ikke at være den ultimative autoritære anfører for truppen (og hvordan deres skuespilspræstationer bliver i denne utraditionelle setting.)

Horatio Caine (har mine forbehold, og synes ikke CSI Miami er et hit), Mac Taylor (mere troværdig end Horatio, men stadig ikke mega fab), og så Raymond Langston, der har taget over for Grissom. Og det bliver nok det sværeste at se i øjnene. At Gil Grissom ikke er med. For mig er han jo indbegrebet af CSI-serien, og uden ham er der kun en tom skal tilbage - fyldt med statister, storylines og smarte forensic-sessioner. Men jeg er alligevel klar foran fjerneren kl 20, for jeg vil da ikke misse dette historiske cross-over afsnit mellem tre udgaver af den innovative og spændingsfyldte serie, som har opfordret og inspireret unge mennesker verden over til at søge ind på en naturvidenskabelig uddannelse. Jeps! That's right!

Will you marry me?

Ønsker du dig et kreativt frieri (om du end er giver eller modtager), så lad dig eventuelt inspirere af denne fantastiske forestilling - det er super cool arrangeret!

Første skoledag

Efter en tre måneder lang sommerferie vendte jeg i dag tilbage til skolebænken for at indtage noget mere læring. Det var en blandet fornøjelse. Udover at jeg selvfølgelig er super spændt på, hvad endnu et par års uddannelse kan føre til af ny indsigt, relevante teorier og spændende cases, er det jo også dejligt at skulle stifte bekendtskaber, danne sociale relationer og møde en masse kompetente mennesker, der har excelleret på det område, jeg studerer. Så jeg var selvfølgelig top motiveret til at hellige mig mine forelæsninger, dygtiggøre mig på mit interessefelt og få en god start både socialt og fagligt. Lyder det ikke fint? Jo. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Efter at have snoet mig igennem køen af kaffehungrende studerende, nåede jeg at betale en formue i kantinen for en kop varm vand + tebrev + rugbrødstang (sådan en mørkebrun aflang ting, der mest ligner hundebæ...) inden jeg i ro og mag bevægede mig op ad trapperne til auditoriet. Troede selvfølgelig, at jeg var i god tid, men det var alle andre også, så endte med at tage til takke med de dårlige pladser på 2. række, hvor man hele tiden må have øjenkontakt med lærer og derudover tilegner sig en nakkeskade, hvis man vil følge med i et eventuelt powerpoint show... Træls.

Sidder og venter spændt på lærdom. Men importeret canadisk underviser synes hellere, at hun vil starte timen med at uddele flyers for en restaurant/cafe/bar, som hun har en eller anden relation til. Er ikke synderligt interesseret i hendes reklamefremstød for dette sted, og synes at det er lidt misbrug af autoritet, så sender den kiksede flyer videre til sidemanden...

Efter et meeeeeget langt foredrag om brug af bibliotekets researchmuligheder og introduktion til internetbaserede arkiver, er jeg ved at blive træt. Men så er der pause? Okay, pause er cool. Bortset fra at der er en gut, der synes, at det er i orden at fortære en tunsandwich inde i forelæsningslokalet. Tunlugt bliver siddende i rummet.

Efter pausen tager fru Vancouver over igen. Hun starter med at proklamere, at hun vil lære os "at tænke selv"! Og så snakker hun ellers om løst og fast, som om hun er fast besluttet på, at der ikke skal foregå noget som helst udfordrende i denne time. Ingen fagtermer, ingen teoretiske eller empiriske præsentationer, ingen problemstillinger, ingen struktur, ingen konkretisering, ingen diskussion, ingen ting. Nøøøøøøj, skuffet elev. Meget skuffet elev. Men hov, så sker der noget! Der bliver sat en video på! En video som er udmærket underholdning, en historisk gennemgang af udviklingen af CocaCola, men der bliver egentlig ikke taget fat om noget konkret, og hun afbryder videoen halvt igennem, og siger så: "Nu har jeg egentlig ikke så meget mere, er der nogen af jer, der gerne vil sige noget?" Hvorefter 120 mennesker stirrer måbende ud i lokalet, og jeg får lyst til at rejse mig op og skrige "Hvornår skal vi gennemgå de ting der står på undervisningsplanen og pensumlisten?!" Men jeg bliver siddende. Vil bare have det overstået så hurtigt som muligt.

Canadisk kvinde i 40'erne er ikke glad for at tilpasse sig det danske uddannelsessystem. Hun forbyder mad til forelæsning. Okay, det går nok. Men hun fører også en "no laptops" politik, som er helt galt afmarcheret. Det fungerer jo ikke, tænkte jeg, men havde alligevel i dagens anledning investeret i en fin notesnlok, så jeg kan notere en masse guldkorn - fik dog ikke anledning til at skrive noget ned (den havde I nok luret). Jeg har indtil i dag været uforstående over for, hvorfor hun var så meget imod computere til forelæsninger, da hendes argument baserede sig på en forestilling om, at så ville alle jo bare sidde på nettet og lave alt muligt andet, hvilket var distraherende for de øvrige elever. Heroverfor mente jeg jo, at de fleste mennesker blot ville anvende computeren til at notere væsentlige pointer fra forelæsningen, og at man nok kunne abstrahere, hvis folk på rækkerne foran lige tjekkede deres facebook eller netbank i undervisningen. Men nu forstår jeg godt, hvorfor hun er indædt modstander af computere. Hvis det havde været tilladt, ville samtlige elever sandysnligvis have surfet rundt på nettet under denne dags virkelig uinspirerende, platte, kedelige og inkompetente forestilling, som hun kalder undervisning. Jeg er rystet, skuffet og en smule arrig. Håber virkelig at hun stepper up til næste uge, for ellers bliver det nok verdens længste semester... ååååhh....

Og for lige at runde den af, skal I da lige høre hendes personlige teori om, hvorfor os danskere "er de mest venlige og rare mennesker i hele verden" (drop den fake smiger, please)... men det er ikke fordi vi er de lykkeligste, de rigeste, de sundeste, dem med bedst velfærd, det lækreste design, eller det bedste demokratiske system. Nej, det er fordi Danmark er FLADT. Hvilket betyder at vi kan cykle til alting hele tiden, hvilket medfører at vi får frisk luft og motion i en halv time hver dag. Og derfor har vi overskud og energi til at være venlige og imødekommende. Flot teori, dr. Z! Hun forventede tilmed, at vi alle skulle give udtryk for at denne teori var banebrydende, en rigtig "aha-oplevelse", fordi mange af os som danskere slet ikke er kompetente til at analysere, vurdere og observere ting om os selv. Og nej, hun var helt seriøs omkring det - no joke.

Dagens Kvinde

"Dagens Mand" på TV2 var igår skiftet ud med "Dagens Kvinde". Til tonerne af "Here Comes The Bride" indtog den tidligere bordtennisstjerne - nu hindbærsnittebager - Eva scenen i en hvid tyl-marengs med slæb og slør. Brudekjolen afskrækkede en hel del fyre med det samme, da fleste af drengene tændte totalt af ved tanken om en date med en desperat giftemoden singlepige, og selvom Eva hårdnakket påstod, at det var "humor", så var der ikke meget at grine af i første runde. Den berygtede Michael Lange (den arrogante, ondsindede fyr fra Paradise Hotel) var heller ikke sen til at påpege, at han var sikker på, at kjolen var et forsøg på at skjule "en stor fed røv". Så var tonen sat!

Eva var måske heller ikke lige mainstream-drømmepigen for de fleste drenge. Bankrådgiver. Husmor. "Fuld af spas". Really? Hun blev ved med at snakke om, hvor sjov hun var, og hvor meget humor hun havde. Det blev helt mistænkeligt. Hun endte da også med at frastøde alle fyrende, men heldigvis var den lille rødhårede gut stadig frisk på at tage hende med på date.

Efterfølgende var den unge Louisa (numerologi-tilhænger, spiritualist, bokser) et lidt større hit hos drengene, indtil det blev afsløret, at hun bor hjemme på værelset hos mor - med enkeltmandsseng, bamser og hele pivtøjet. Forinden var det da også lykkedes et par af fyrene at give hende nogle negative kommentarer med på vejen - især blev hun klandret for at være bleg og lyshåret (helt almindelig skandinavisk i sit look, men alligevel følte en fyr for at være super arrogant og nedladende i sin vurdering af hendes udseende).

Jeg har umådelig svært ved at forstå deltagernes motivation for at svine Dagens Mand/Kvinde til på den måde, som det ofte foregår. At folk er lynende hurtige til at afvise en date udelukkende pga udseendet - det forstår jeg såmænd godt. Men at de ligefrem føler et behov for at nedgøre og spotte den potentielle date er mig helt ubegribeligt. De portrætterer jo sig selv som ultra overfladiske, arrogante, fordomsfulde, bedrevidende, kræsne mennesker, der i stedet for at sige "Du er ikke lige min type" meget hellere vil fortælle deres offer at hendes hår er klamt, hendes bryster er skæve eller at hun er fed og grim... Hvor er diplomatien? Hvor er manererne? Hvor er høfligheden? Hvor er charmen? Hvis man stiller sig op på nationalt fjernsyn og siger at man "slukkede på knappen" fordi man ikke er tiltrukket af en pige, så fair. Men lad være med at dizze hende, bare fordi du er til noget andet! Hun er måske heller ikke interesseret i dig.

Lis - den so!

Mel, og ost og pizza. Pizza. Achmed. Ost. Ost. Pizza.

Talent?!

Selvom jeg er stor fan af programmer som Paradise Hotel, The Hills, Top Model, X-factor, De Unge Mødre, Singleliv, Kokkekampen, Helvedes køkken, Comedy Fight Club og alle de andre, så må jeg desværre udtrykke min negative indstilling til programmer som Talent 2010. Måske er det fordi jeg ikke var med fra starten. Jeg var i udlandet og missede derfor den første omgang Talent og den tilhørende medieopmærksomhed, kollegaernes mandagsevaluering af fredagens program i frokostpausen og markedsføringen af programmet på samtlige DR platforme. Det er svært at pege på, hvad der præcis er galt med det. Men jeg vil da gerne lige give et bud på årsagerne til det:

Præmis: Det handler om at finde et talent.
Problem: Der er bare ikke så meget talent at finde derude i de danske samtalekøkkener og børneværelser. Folk kommer ind og kan nogle mærkelige ting, som de kalder "talent". (se fx de to rednecks som påstod at de kunne dræbe 12 mand på 30 sekunder... De kunne ikke engang skyde et par ballonger på 4 meters afstand..)

Præmis: Publikum er med!
Problem: Selvom det er meningen at publikum skal skabe en stemning og nærmest fungere som "fjerdedommer", så er publikum meget passive... Ofte ser man publikum sidde helt apatiske og kede sig. Og så falder ideen jo lidt til jorden.

Præmis: Det skal være underholdende!
Problem: Men det er ikke hverken sjovt eller underholdende at sidde og kigge på en flok amatører, der gør det okay, men stadig er amatører. De er ikke super dygtige, og derfor er det ikke fascinerende. De er heller ikke super dårlige (de fleste af dem) og derfor er det heller ikke komisk/tragisk/spottende. Det er bare kedeligt! Og ikke særlig underholdende.

Præmis: Der skal være kendte dommere!
Problem: Valget af dommere er svært i et program, hvor præstationerne finder sted inden for mange forskellige genrer og bedømmelserne går derfor langt ud over dommernes ekspertiseområde. Af en sær grund har man ladet ham Nikolaj Koppel fortsætte (sikkert for at retfærdiggøre hans malplacerede værtsrolle i Aftenshowet). Jokeren er jo en cool gut og giver Talent lidt mere street credit, men altså - Joker-dreng, din sell out! Du er meget bedre end det! Og hvad var det lige Hella Joof var ekspert i? Hun snakker bare enormt meget og synes selv at hun er mega spas - men hold da op, hvor er hun bare med for at blive set og råbe højt.

Præmis: Der skal være en folkelig vært!
Problem: Felix. Jaja, han er folkelig, men han er for børn.

Præmis: Seerne skal bevæges!
Problem: Det er simpelthen for langt og for uinteressant at høre om, hvordan SAMTLIGE af deltagerne går med den samme drøm, har kæmpet med diverse personlige problemer, og får støtte/mangler støtte af de nærmeste. Det er skåret over den samme skabelon, og det er som om producerne graver efter noget spændende/chokerende/bevægende, som bare ikke findes (Hvad gør man så? Man sætter lidt baggrundsmusik/lyd på, og skaber stemningen alligevel! Næsten da..)

Ja, ja, meget er jo gennem tiderne blevet sagt om diverse talent/reality/sang-programmer, som hvert år toner frem på skærmene i de små hjem. Og nu har jeg også fået luft for min negativitet omkring Talenterne... Så er jeg klar til at sidde foran skærmen fredag kl 20 og se næste runde :)

IKEA 2011 - Plads til livet

IKEA! Den ultimative svenske succeshistorie - større end ABBA, H&M og Stieg Larsson. Jeg elsker IKEA. Konceptet med billige møbler, småting og tilbehør til bolig, fest, ferie, fritid og hverdag. Du kan få alt i IKEA! Lige fra sovesofaer, lysekroner og lænestole til gavepapir, planter og svenske kødboller.







Jajaja, det er ikke ultra kvalitet og lækkert design - men har man en lille indretningsarkitekt i maven og elsker at flytte rundt derhjemme, så tillader IKEA's lave priser dig at nyindrette og ommøblere dit hjem med hyppige intervaller. Hvis man engang var typen der ikke kunne få nok at hvidmalede træmøbler, bløde tæpper, krystallamper, zinkkrukker og lyseblå puder, men pludselig blev vild med den stramme linie med sorte reoler, simpelt sofabord, halogenlamper og hvide stole, så stod IKEA øverst på listen, når man hurtigt skulle udleve sin nye stil. Og blev man så træt af den relativt upersonlige stil, så kunne man hurtigt skifte den ud med et besøg i varehuset, hvor man let fik fingrende i 6 forskellige spisebordsstole, en crazy lampe, spændende planter og et farverigt gulvtæppe - og vupti, så var mit hjem bohemian!

Mange af mine yndlingsanskaffelser kommer fra IKEA, og jeg har et tæt forhold til alle de møbler, som jeg personligt har kravlet rundt på gulvet og samlet i timevis. Men at fumle med samleanvisninger, værktøj, dippedutter og dimser er ikke ligefrem den bedste del. For mig er selve turen gennem IKEA en rejse i inspirationens land. Jeg kigger altid længe på de opsatte miljøer og de smarte løsninger, som indretningsteamet præsenterer for kunderne, så vi bedre kan visualisere, hvordan vi selv kan anvende alle IKEA-produkterne i vores eget hjem. Men møbelafdelingen er ikke højdepunktet. Det er tilbehøret derimod! Oceaner af køkkengrej, service, badeværelsesaccessories, spejle, lys og lamper, billedrammer, gardiner, sengetøj, puder og nips - det er uovertruffent. Jeg går altid helt amok og fylder op i vognen af billige must-haves og "den dér er sikker også meget god at have" og "sådan én kan man altid bruge" og "det der ville se fedt ud i vindueskarmen" og "måske skulle jeg også lige snuppe et par nye håndklæder og matchende opbevaringskasser til badeværelset? JEPS!"

Love it. Simpelthen! Og nu er det så, at IKEA for længst har meldt ud at det nye katalog for 2011 er på gaden - og at man skal "holde øje med sin postkasse". Og iiih, hvor har jeg bare holdt øje med den postkasse! Men jeg har endnu til gode at modtage den fantastiske tryksag, som efter sigende skulle være printet i langt flere eksemplarer end biblen. Selvfølgelig! IKEA er jo ikke 'kun' en religion - det er en livsstil. Og jeg kender masser af mennesker, som ikke tror på Gud, men jeg kender INGEN, som ikke har noget fra IKEA derhjemme. Alle folk har noget fra IKEA, om det så er fuldt møblement eller bare et vandglas eller en rulle tape. Man kommer ikke uden om IKEA, hvilket jeg forlængst har erkendt og derfor også har adapteret brandet 100%. Så IKEA, bare kom med det katalog - jeg venter i spænding!

Brilleflop 2010

Jeg tog en meget dårlig beslutning igår. Jeg tændte for kanal 4 for at se det hypede show "Årets Brillelook 2010" - big mistake. Kanal 4 har hyperreklameret for den "store event" gennem de sidste uger - hvilket må siges at være en pæn overdrivelse, eftersom showet varede 30 minutter - inkl. indlagt reklamepause.

Selvfølgelig var det kanalens førstedame, numerologi-tilhængeren Mayianne Dinesen, der indtog pladsen som selvskrevet værtinde - påtaget veloplagt og kedelig som altid. Dertil var dommerpanelet sammensat af semi-ukendt stylist, og naturligvis Kanal 4-dronningen Pernille Aalund, samt den medieliderlige Jim Lyngvild - der åbenbart har designet sin egen brillelinje under det uoriginale navn "Jim Wild". Og der var på forhånd udvalgt seks unge finaledeltagere, der hovedsageligt bestod af unge studenterpiger med briller.

Så var vi igang! Dinesen proklamerer stolt, at "vores seks finalister har haft utrolig travlt med forberedelserne til i aften", hvilket hurtigt blev rimelig tvivlsomt, eftersom præsentationsvideoerne af de unge mennesker var præcis de samme videoklip, som har kørt enkeltvis på kanalen i et par måneder. Men tilgengæld havde de "haft travlt" med styling - vi fik i hvert fald vist et kort klip, hvor deltagerne får stukket et forhåndsudvalgt outfit i hånden af en hyret stylist.

Herefter ser vi, hvordan deltagerne bliver "undervist" i at gå catwalk - en session der måske skulle have strakt sig over mere end en times tid. Det er helt frygteligt og pinagtigt, så storcenter-agtige deres runway-walks er - de fleste af pigerne har klistret en kikset hånd til forsiden af hoften og tager alt for korte skridt, mens de vandrer afsted i høje hæle. Hvis man ikke vidste bedre, ville man gætte på, at det nok var en flok ældre damer, der legede modeshow.

Og så kommer de opkørte dommere på banen med overvældende entusiasme og al for meget ros. Der bliver stillet spørgsmål - og deltagerne presses ud i at opdigte historier om deres store passion for at gå med briller. Awkward! Det var tydeligt, at deltagerne var med for oplevelsen, berømmelsen, pengene, opmærksomheden eller noget helt andet - men det var tydeligvis ikke, fordi de ELSKEDE briller eller gik specielt meget op i det. Men alligevel forsøgte de at portrættere sig selv som brillefreaks - hvilket gjorde det endnu mere utroværdigt, at de var kandidater til at vinde den "eftertragtede" titel og rettigheden til at "repræsentere Danmark i den internationale konkurrence om at blive 'Spectacle Wearer of the Year' senere i år" - ååååhhh...

Endelig kom det jo så på banen, at én af pigerne slet ikke gik med briller til hverdag. Det var næsten helt befriende. For at trumfe dén siger den blonde, lidt kejtede Pavla, at hun kun har gået med briller i 9 måneder, men at hun virkelig var glad for at gå med briller - hun havde endda "siddet hos optikeren og håbet på en lille synsfejl, så jeg ku' få mig et par briller". Flot. Har du hørt om glas uden styrke? Alle kan sgu da gå med briller, hvis de vil!

Det var slemt. Rigtig slemt. Der manglede troværdighed, sproglige færdigheder, forberedelse, scenetække, veltalenhed og personlighed. Og så manglede der fokus på briller! Var det ikke det showet egentlig handlede om? Der blev slet ikke snakket om brillestel, styrker, farver, ansigtform, øjenmakeup eller noget som helst, der kom i nærheden af at kvalificere deltagerne til at vinde en brillekonkurrence. De havde bare fået stukket et par glasøjne i fjæset - og dommerne gik derefter helt i selvsving og overøste de unge mennesker med komplimenter om, hvor "fantastiske" de så ud. Ingen som helst opstillede kriterier eller saglige vurderinger af den enkelte brille eller dens bærer. Det var totalt absurd.

Og oven i hatten smed de lige et par "sjove indslag" ind i mixet - Klaus Bondam vandt prisen for "årets grimmeste brillelook" - "det er vist en OMMER". (Jeg hader virkelig, når folk siger 'ommer'...) Og surprise: Pelle Hvenegaard vinder en pris, fordi han "har gjort meget for briller i år" - og så ser man Pelle smutte forbi Mændenes Hjem på Vesterbro for at forære dem de 25.000, som han vandt. Glimrende god gerning, men i denne sammenhæng helt off....

Tilbage til det egentlig show: Efter en indøvet dommerafstemning backstage, havde vi fået helt på plads at ingen i dommerpanelet kan spille skuespil - og der var absolut ingen suspense. Gab! Ud på scenen igen - Pavla vinder, og endelig er showet forbi. Frøken Dinesen takker for en FANTASTISK AFTEN (hun referer vist til de sidste 25 min.), og jeg sidder tilbage og tænker: "Hvad skete der lige her?". Det var det mest amatøragtige show, jeg har set på dansk tv i nyere tid, og jeg er fuldstændig forbløffet over, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at få lov til at sende den slags crappy fjernsyn på kanal 4 - en kanal der jo i forvejen sender masser af tvivlsomt fjernsyn - men ikke mindst høster masser af credit hos de kvindelige seere rundt om i Udkantsdanmark. Please kanal 4 - lov mig og alle andre, at I ikke gentager fiaskoen og laver Brillelook 2011. Tak.

Beverly er tilbage!

Efter et års pause, hvor man er blevet tvangsindlagt til at spendere eftermiddagens overspringshandlinger i selskab med Dawsons Creek vender Beverly Hills 90210 Classic endelig tilbage på TV2 sendeflade hver dag kl 16.15. Fedest.

Det er vist 11 gang serien vises på dansk tv - og den bliver kun bedre hver gang. Vi kan vist ikke få nok af korrekte Brandon, oprørske Brenda, lækre bad-boy Dylan, playboy-rich-kid Steve, smukke Kelly, grimme Donna, nørdede Andrea - og selvfølgelig hiphop/wannabe David Silver.

Især de første par sæsoner af serien er et hit i min bog - hvor 90'er mode bliver flashet for vildt, hvert enkelt afsnit indeholder en særlig historie med en knivskarp moralprædiken skåret efter en ærke-amerikansk drejebog, der fokuserer på de udfordringer, problemer og dilemmaer man møder som ungt menneske - ikke kun i det fashionable Beverly Hills - men som alle unge går og tumler med eller på anden måde stifter bekendtskab med.

Derfor har vi, der har set samtlige afsnit gentagne gange, helt styr på hvordan man tackler alkohol, stoffer, måske-graviditeter, skole, kærestesorger, forældre, veninde-fnidder, sladder, jalousi, racisme, homoseksualitet, skilsmisser, dødsfald og alt muligt andet. Vi får stukket "gode, ærlige, fornuftige" værdier ned i halsen til vi er ved at kaste op - altsammen komplimenteret af fin baggrundsmusik, når afsnittet er ved at være slut og historien ender godt. Derfor er Beverly et hit!

Og TV2 har da også valgt at fejre seriens genkomst med et overflødighedshorn af opvarmningsprogrammer. Det går løs allerede fra på lørdag, hvor der sendes "True Hollywood Story - 90210" og om søndagen vises bl.a. "Beverly Hills - stjernerne mødes igen". Uuuuh! Spændende.

Coming up....

Husk at følge med på bloggen i eftermiddag/aften - der kommer en dejlig godbid til den som venter pænt!

Hold nu kæft med "Fejl 40" !

Jeg er så mega træt af folk der anvender udtrykket "Fejl 40". Især den slags mennesker der bruger udtrykket alt for tit - og dem er der altså nogle stykker af derude! Hold nu kæft! Det er ikke fordi jeg personligt føler mig nedgjort, forulempet eller ramt af det - for jeg har yderst sjældent begået en fejl 40 og blevet gjort opmærksom på det. Nej, det er selve måden, hvorpå udtrykket bliver brugt - det er en italesættelse af andre mennesker på den værst tænkelige måde - en hovmodig, vigtigper-agtig attitude som man møder hos mennesker, der siger "Fejl 40" alt for ofte.

Til dem som har været så heldige aldrig at have stiftet bekendtskab med en "Fejl 40"-påpeger, eller ikke kender udtrykket, så kan jeg lige informere om at "Fejl 40" bruges inden for elektronikken til at udtrykke at kilden til den fejl, teknikeren er tilkaldt til, befinder sig 40 cm fra udstyret (nemlig brugeren). Udstyret er ikke fejlramt, men forkert betjent. Altså en BRUGERFEJL. Udtrykket har derfor tidligere været intern jargon i faget og fornærmede ikke kunderne, hvis de f.eks. overhørte en udsendt teknikers telefonsamtale hjem til værkstedet/kontoret etc.

Indlejret i brugen af udtrykket "Fejl 40" ligger der samtidig en vis hånlig distance til eller latterliggørelse af brugeren, og jeg mener, at det er enormt arrogant at sige "Fejl 40" hele tiden. Det er derfor man også typisk finder "Fejl 40"-sigere bland forsmåede mennesker med kedelige job - som fx udkørende teknikere, supportmedarbejdere, regnskabsassistenter, kundeservicefolk osv. De fryder sig ofte, når de kan påpege fejl hos andre mennesker - og sige "Det er vist en fejl 40" - og derved hæve sig over "den dumme kunde" på en indforstået, slet skjult, mega arrogant, og yderst hoven måde. Hold nu kæft! Vi er efterhånden mange der godt ved hvad "Fejl 40" betyder, og I er nu gennemskuet og der er ikke noget "sejt" eller overlegent ved at sige det klamme klamme udtryk igen og igen - det gør dig ikke smartere, klogere eller bedre end nogen andre. Det afslører faktisk at du er patetisk og nedern.

Dommedag

Så er det i dag alle de håbefulde studenter endelig får svar på, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen. De fleste af dem er forhåbentlig kommet sig over tømmermændene efter de hæsblæsende vognture, pindemadder, fuldemandsfester, solopgangsbeskuelser og hakker i studenterhuen - for nu er det tid til fremtiden! Til livet, til oplevelserne, til erfaringerne, til networking, pensumlister, forelæsninger, gruppearbejde, eksamensræs, søvnløse nætter, printerpanik og studiegæld.

Mange har sikkert ventet spændt ved postkassen - rystet og bævret over om den tynde A4-konvulut indeholder adgangsbilletten til yndlingsstudiet eller om de skal sluge en bitter pille - det frygtede afslag eller måske optagelsen på 5. prioriteten, der bare blev søgt for at være sikker på at kunne starte på studie til august. Flere har sandsynligvis med rædsel fulgt med i nyhedernes bebudelser om rekordstore ansøgertal og skyhøje gennemsnitskvotienter. Vil du læse journalistik på RUC, eller IB på CBS eller medicin - så er du doomed, medmindre du kan flaunte et snit på omkring 11. Det er jo uhørt høje adgangskrav, og det er jo frygtelig trist for alle dem, som må se deres planer smuldre for næsen af dem, fordi de kun har 10,6 i gennemsnit fra gymnasiet.

Mine tanker går dog især ud til de hjælpeløse stakler, som har taget sig god tid til at beslutte sig for et studie - de unge mennesker som ikke har ligget under for regeringens pres om intens flokdrivning gennem uddannelsessystemet, men i stedet har valgt at arbejde, rejse, tage på højskoleophold, taget sig betænkningstid eller måske afprøvet en uddannelse, men besluttet sig for at det ikke var det rigtige valg. Dem, som idag sidder med en studentereksamen fra før 2006, og som nu må konkurrere med de nye studenter, der har mulighed for at tiltuske sig ekstra høje karaktersnit pga. alle mulige nye regler, der tillader at man må gange sit gennemsnit med så og så meget, hvis man har haft højniveaufag eller starter på en videregående uddannelse inden for to år. Løbert er nærmest kørt for de folk, som ikke har denne mulighed. De bliver simpelthen overhalet indenom i køen, og derfor bliver der virkelig lagt om på prioriteterne og indgået adskillige smertefulde kompromiser på dén konto. Så vi ser næppe tendenser til multiple sabbatår i fremtiden - folk bør i hvert fald overveje det en ekstra gang, medmindre man drømmer om at læse til diplomingeniør i Esbjerg eller pædagog i Nykøbing Falster - altså de uddannelser, som aldrig bliver fyldt op og altid har ledige pladser.

Så dér er svaret, hvis dit brev indeholder et knusende afslag fra drømmestudiet! Tag til Esbjerg, Lillebælt eller Herning - der er masser af pladser, muligheder og lærdom i vente! Bare ærgerligt at du ikke kan bo i København eller Århus. Træls at byturene bliver reduceret til en tur på den lokale bodega eller crazy dazy. Nedtur at der ikke ligger en 7-11 på alle hjørner. Surt at der er mega mange redneck mennesker. Pres at der lugter lidt af ged og at alle kender alle og den lokale byfest er året kulturelle højdepunkt.

Så drop drømmen, tilmeld dig åbent universitet og betal selv, eller indgå et kompromis. Ellers: Rigtig god tur til Yderdanmark :)

Lamt lamt lamt - og spas!

Det er sommer, det er sol og det er weekend. Og så er det stadigvæk agurkernes slagmark i medierne. Selvom der indimellem dukker lidt interessante sager op - svindel med ældrepleje, BP's måske-redning af olieudslip, den evindelige Konservative 'nedtur' og masser af finanskriserelaterede historier, så er medierne plaget af "nyheder" om kæmpeslanger, havnefester og danske urter som kan findes og spises i det fri. Den slags er simpelthen så kedeligt, at historierne ikke længere kan give føde til min ellers dalende intellektualitet og yderst voldsomme nyhedshunger, og det er de færreste historier, som kan levere mig et godt grin eller en undren... Jeg har derfor forsøgt at erstatte min daglige dosis nyheder med læsning af diverse statusopdateringer på facebook - men det er desværre ikke så spændende, da mit facebook-netværk efterhånden blot leverer sommerbilleder af røde, solskoldede kroppe og kedelige opdateringer som "elsker at være i Thailand" + "glæder sig til 14 dage i Spanien" + "har lige købt den nye iPhone i NY" + en masse ligegyldige informationer. Så derfor har jeg vendt mig mod min nye underholdnings/nyhedskilde! www.lamebook.com er blevet min lille oase, hvor jeg nyder godbidder som dem her: "I wish my girlfriends pussy smelled like BBQ" + "WTF I got robbed! WOW even took my KFC!!!!" + "Hey babe, Starcraft comes out on the 22nd, so can we move the wedding forward a week? that would be great. Love you and hope you have a good day =)". Og der er masser af spas - med kommentarer og håbløse piger og drenge, som udbasunerer de mest private ting: "I hope I get the results of my herpes test soon, so I can go out tonight" + "The test was positive. Ha! Josh, I told you, that you were the father! Fuck you!" Så det er vist bare om at komme ind og lade sig rive med af den selvudstilling der foregår på diverse facebookkontoer verden over. God fornøjelse!

Danny Tanner Was Not Gay!

Har lige set et afsnit af den nye sæson af den fantastiske LA-serie 'Entourage' - og jeg er helt på! Ud over den legendariske Ari Gold, hvis karakter jeg elsker helt ind i sjælen, så synes jeg virkelig at serien skal have props for at have hevet Bob Saget ind som tilbagevendende birolle.

Den ultra kiksede og cheasy skuespiller, som havde sin storhedstid i slut-80'erne og 90'erne som den polerede, familievenlige, "jeggøraltiddetrigtigeogamerikaelskermig" Danny Tanner i 'Full House'/'Hænderne fulde', er fuldstændig fabelagtigt indplaceret i Entourages smarte Hollywood-univers. Bob S er genopstået som en spøjs pot-rygende sugardaddy, der hænger ud i morgenkåbe i sin dyre LA-villa, fortæller røverhistorier om blowjobs, tager alverdens receptpligtig medicin og lever det fede liv efter sin noget tragiske (men økonomisk meget succesfulde) karriere - hvis højdepunkter var rollen som alenefar til blandt andre Olsen-twins og så en værtsrolle på Americas Funniest Home Videos. Fuld af selvtillid og med oprejst pande og en lingo der matcher enhver anden Hollywood-player, er han tilbage på skærmen - og denne gang har han skudt papegøjen. Jeps: Bob Saget har generobret Hollywood på den sejeste måde! Og nu vi er ved de cool ting - så tag lige et kig på denne fantastiske guldklump; en selvkomponeret sang med titlen: Danny Tanner Was Not Gay - performed by the one and only Bob Saget!

Bauer is back! og han er her i KBH!

Weeee! Jack Bauer er i KBH! På foranledning af en sær overskrift indeholdende ordene Jack Bauer og Amalienborg fik jeg forvildet mig ind på BT's hjemmeside og læste med stor interesse artiklen om at den fantastiske Jack Bauer turer rundt i København og nyder byen som enhver anden turist. Hvordan er dette besøg gået min næse forbi? Efter alle de år, hvor jeg troligt har fulgt Jack Bauer i alle hans vilde missioner i de intense, verdensfredstruende og livsfarlige døgn, så er han her! Sæson efter sæson har jeg labbet i mig af suspense-fyldte 24-afsnit, mens jeg var helt inde i Bauer-universet og derfor forventede at blive ramt af skud eller bomber mens jeg skulle ned i kiosken efter cola og guf til næste episode. Hver gang jeg har set voldsomme actionfilm eller hørt slemme nyheder om efterretningstjenester, terrormistænkte eller miltbrandangreb, så har jeg tænkt: "No worries, Jack B redder verden igen". Desværre findes han ikke i virkeligheden - det må jeg jo så minde mig selv om en gang imellem - lige knibe mig lidt i armen og sige til mig selv, at nu må det også stoppe med al den 24-obsession. Men så møder man lige en telefon fra Cisco med den velkendte DTU-ringetone - dydudydut! - og så er man tilbage med Chloe, Michelle, Tony, Nina Myers, Morris og alle de andre som er rygraden i Bauers risikable arbejdsdag og sikkerhednettet for hans til tider hovedløse selvtægt. Jeps, jeg er fan! Så nu vil jeg smutte ud i byen og lede efter ham!

Agurketid. Ikke nødvendigvis kedeligt, selvom man er hardcore nyhedsfan. Der er fx en masse skriverier om, at den populære Kanal 4-serie "De Unge Mødre" skulle være lidt for god reklame for rollen som teenagemor.

Det er socialminister Benedikte Kiær, som har været ude med kritikken af det ellers formidable program, som jeg personligt mener er usandsynligt underholdende i kraft af de medvirkendes tæerkrummende udtalelser, sociale udfordringer og generelle livsindstilling. Men ifølge ministeren glorificerer programmet rollen som ung mor, og en af de medvirkende (Puk Rebecza Johansen) har bekræftet kritikken med en foruroligende historie om, at hun er blevet kontaktet af unge piger, som påtænker at blive gravide - blot med det formål at komme med i "De Unge Mødre". Mange unge teenagepiger går rundt med drømme om at være celebrities - og for nogle er det åbenbart fuldstændig ligegyldigt, hvad de er kendt for: så ubetydeligt at de kan overveje at blive mødre i konfirmationsalderen.

Holdt. Stop lige en gang. Er du 14-15 år? Vil du gerne være kendt? Har du ikke noget talent? Er du generelt lidt nedern? Så kan du alligevel få en succesfuld karriere i medierne - du skal bare knalde en fyr, du har mødt på arto, presse et spædbarn ud af din teenagekrop, sige et par naive ting til Kaare Sand og hans tv-hold og vupti - så er du kendt!

Benedikte Kiær mener tydeligvis, at det er en uholdbar løsning. Men whatever - så er du jo kendt! Men ja, okay, du har et barn, og hvad så? Der er masser af tid til nye oplevelser, venner, erfaring, uddannelse, karriere og liv senere hen - når du er omkring 20 og barnet er nået skolealderen... Jeg vil dog gerne påpege, at jeg er uenig med ministeren, når hun siger at "De Unge Mødre" glorificerer teenageforældrene, og derimod giver jeg Kaare Sand ret, når han siger at programmet viser "skyggesiderne" af det at være ung mor. Men det ser åbenbart ikke så afskrækkende ud for alle - måske de unge wanna-be-mommies er trætte af solen i det frie liv og hellere vil ind skyggen hos de andre "kendte" piger fra tv-serien. God tur i kendis-maskinen! Stakkels potentielle babyer...

I'm Comic Sans, Asshole!

Det fremgår vist tydeligt, at jeg er stor Helvetica-fan - og jeg elsker også filmen om den legendariske skrifttype, der har opnået nærmest hegemonisk status i hele verden. Samtidig er jeg selvfølgelig også indædt hader af den frygtelige Comic Sans, som hærger og forurener både tekstuelle og visuelle udtryk alle mulige og umulige steder. Den burde simpelthen forbydes! Og jeg står absolut ikke alene med dette synspunkt - der findes masser af Comic Sans-hade-grupper rundt omkring på Face'n og resten af nettet. Men men men, så meget som jeg afskyr denne tegneserieinspirerede skrift, så elsker jeg Mike Lachers fremragende monolog "I'm Comic Sans, Asshole". Det er forrygende godt skrevet, ultra skarpt og helt igennem fantastisk underholdende. Jeg er vild med det! Og derfor vil jeg på det kraftigste opfordre alle, der har en holdning til Comic'en at lægge vejen forbi dette enestående skribleri!

Sminkedukkens videoblog

Min veninde havde fundet en spøjs video på YouTube: En meget ung teenagepige har startet sin egen "videoblog", og hendes første video handler om, hvordan hun lægger sin make-up. Det er et noget rodet og kikset indlæg, hvor hun har store problemer med at få strøget håret tilbage, finde sine produkter og anvende de rigtige farvenuancer - og hun ender med et meget brunt fjæs, blå øjenskygge og en meget hvid dækstift på læberne. Videoen er sød og uskyldig, og det er tydeligt et udtryk for, at denne unge pige gerne vil være med i det sociale medieræs, og som alle andre teenagere higer hun efter opmærksomhed og anerkendelse.

Okay, fair. Det er helt skævt med den blog. Det bliver nok ikke den succes hun har håbet på, men i stedet er den blevet en viral joke - og det er i sig selv ret godt gået! Men jeg er forbløffet over de mennesker, som har kommenteret videoen på den groveste måde. Der er selvfølgelig masser af kommentarer til hendes valg af foundation og hendes tydelige begrænsninger på make-up-fronten, men mange kommentarer er virkelig onde og tarvelige: "SKANK! Fy for den lede!", "Var det ikke dig som var luder på arto en overgang?", "Hold kæft hvor er du klam mand! Sådan en typisk overvægtig med alt for meget lort i hovedet...  griner !!!!!!" og den slags ytringer.

Men ikke nok med det: "Jeg synes du skal begå selvmord", "Vil du være sød at skyde dig selv???" og "dræb dig selv". Og det er jo vilkårene, når man bevæger sig ud i cyberspace og blotter sig for offentligheden med en meget personlig videoblog. Jeg ved ikke, hvad hun havde forventet, men jeg får helt ondt af den stakkels pige, der sikkert slet ikke forstår, hvordan hun pludselig er blevet genstand for inderligt had og opfordringer om selvmord. Små teenagepiger er jo frygteligt påvirkelige over for den slags, og de er jo selvkritiske nok i forvejen - og lur mig, om ikke vores make-up pige kæmper lidt med selvværdet, selvtilliden og anerkendelsen fra omgangskredsen.

Heldigvis er der en del sarkastiske mennesker, der har lagt nogle tydeligt ironiske kommentarer, som bifalder og påskønner hendes videoblog, roser hende i overdrevne vendinger og lykønsker hende med succesen. Jeg håber, at hun læser dem og tror på, at de er oprigtige, for ellers er jeg da bange for, at hun går helt ned.

"Jeg er så glad for min cykel..."

Pres! Min cykel er punkteret. Nu er jeg ikke typen der er kreativ med lappegrej og vaskebalje og oliefingre, så jeg sætter altid min lid til den lokale cykelmand, der hurtigt og billigt giver mig luft under hjulene igen.

Men - altid et men - så var der jo lige noget om, at cykelsmedene ikke længere måtte reparere sprukne dæk. Og så vidt jeg kan læse mig til, så er det stadig sådan at de stakkels cykelmekanikere skal investere store summer i dyrt udsugningsudstyr, så lille mig kan få lappet mit bagdæk på lovlig og sundhedskorrekt vis. Det kan jo vise sig at blive lagt på prisen, hvis cykelmændene skal have de 100.000 tjent hurtigt ind igen. Mulig pris for lapning: 500 kr. Det lyder jo helt sindssygt, men det kan måske blive konsekvensen... Jeg tvivler på, at den gamle Flemming ovre i min cykelbiks ligger inde med de påkrævede fancy tekniske maskinerier - men han gider alligevel godt at tage cyklen til lapning - og jeg kan allerede hente den igen imorgen til den nette sum af 70 kr. Tak for det, Flemming.

Hvor er the WAGs?!

JUHU! Vi vandt over Cameroun! Endelig kom der lidt medvind til de danske VM-drenge - det var vist også på tide. Som de fleste andre danskere sidder jeg jo også spændt og følger med i alle kampene, tæller mål, lytter til statistikker og giver gerne mit besyv med, når Morten Olsens spillervalg diskuteres eller når spillerpræstationerne evalueres. Og lige nu er jeg da også træt af, at vi ikke kan nøjes med en uafgjort mod Japan, men at det kræver en sejr, hvis vi ikke skal ende med "tre kampe og så i bad."

Så ja, det er spændende! Men jeg savner noget mere gøgl og gak - ligesom der plejer at være ved disse slutrunder. Hvor er the WAGs?! Spillernes koner og kærester er kendt for at skabe drama og intriger under VM, og jeg mindes gladeligt alt det postyr og sladder der florerede i Tyskland i 2006. Så jeg tager mig selv i at længes efter Englands Victoria Beckham, Cheryl Cole, og Coleen McLoughlin (Rooney's dame) - og især alle mediernes polemik omkring deres tilstedeværelse.

The WAGs forstod at tillægge VM en ekstra dimension. Med bagage til flere måneders ophold, privatfly til kampene, flashing af diverse platinkort og vilde nætter i byen og svimlende shoppingture i det idylliske Baden-Baden, fik the WAGs kridtet banen op. Og så stod den ellers på en god omgang bitching og mobning internt i WAG-lejren, anført af Victoria Beckham, som lod sin mands nedtur på banen gå ud over de andre piger. Hun tog nærmest alle midler i brug for at markere sin stjernestatus - og hurtigt blev VM til WAGs'enes kamp om at se bedst ud og bruge flest penge. Så der blev endda præsenteret en del fashion, trends og tendenser på tribunerne under Englands kampe. Og eftersom England ikke formåede at leve op til forventningerne og præstere noget fantastisk fodbold, så kunne vi underholde os med gossip om, hvilke WAGs som havde de sygeste slankekure, hvem der hadede hinanden mest, og hvor lækre og moderne deres solbriller var.

Der er brug for mere af denne spændende udenomssnak! Selvfølgelig handler VM primært om fodbold - men fodbold i dag er altså ikke længere bare 11 mand på banen og en landstræner i kulissen. Fodbold er også blevet til alt det, som foregår udenom. Hvilke trænere som er elsket eller hadet af deres spillere eller i deres hjemland, hvem der har sagt eller gjort noget "forbudt", hvem der har flest stjernenykker, uhensigtsmæssigt rivaleri mellem spillerne eller drama med WAGs. Så giv os noget mere af det! Pigerne skal jo også have noget at snakke om....

Anbefaling!

Den altid friske, underholdende og ultra skarpe Copenhipster har netop meddelt at hans nye digtsamling ‘Født Alternativ’ udkommer sidst på sommeren. Jeg vil på det kraftigste opfordre til at prøvesmage det kommende værk, som hipsteren allerede nu har offentliggjort på sin legendariske blog.

Tammi-bryster, Mathias-hår og Peter-mave

Ingen blog uden et Paradise-indlæg. Selvom det efterhånden er et par måneder siden vi tog afsked med Samantha, Amalie, Peter, Tammi, Kasper og alle de andre gæster på det festlige hotel, så er det jo kun på sin plads lige at vride et par ekstra dråber ud af Paradise-fænomenet.

Jeg kan lige så understrege, at jeg dyrker det program! Jeg synes det er alle tiders underholdning og glimrende adspredelse i en akademisk hverdag. Dertil får jeg da også et lille selvtillidsboost, når folk dummer sig eller er helt blanke. Men præmisserne for udvælgelsen af de unge, smukke, festglade og seksuelt frustrerede deltagere er gået lidt hen over hovedet på mig. Jeg har tidligere læst at kriteriet for at komme med til Mexico og få æren af checke in på det lækre hotel er ganske simpelt: ”Man skal være klog nok til at forstå, at det er et spil, men dum nok til ikke at kunne gennemskue spillet”. Det kvalificerer jo stort set 80% af Paradise-kandidaterne – de har fattet, hvad det går ud på. Men det er jo ikke bare tilfældige ”spillere”, som bliver udvalgt på baggrund af deres markante personligheder eller hyppige frekventering af Luux, Zen, Craizy Daisy eller alle de andre ”fede” steder. Nej, når man ser på startopstillingen eller de nyankomne gæster på hotellet, så fremgår det jo med al tydelighed at den fysiske personlighed spiller en afgørende rolle for kvalificeringen af en Paradise-deltager. Selvfølgelig er det vigtigt, at de unge tager sig godt ud på kameraet, og der er jo ingen som gider se fjernsyn med blegfede slipsedrenge med solskoldninger eller tykke, bumsede piger i alt for små bikinier flere uger i træk. Nej, der skal være masser af sex og lir og pointen er jo også at drengene og pigerne skal blive tiltrukket af hinanden og følgelig engagere sig i masser af svedig lagengymnastik eller boblebadslir til ære for os dødelige herhjemme i vinter-Danmark.

Men – og nu kommer min anke – det er jo ikke lækre mennesker! Selvom pigerne generelt er flotte piger med lange ben og veltrimmede, stramme, appelsinhudsfri kroppe - så glipper det altså lidt med de kønne ansigter, de pæne tænder og det smukke hår. Og nej, de er da overhovedet ikke grimme – men det står sløjt til, hvis de skulle repræsentere cremen af den danske ungdom. De er uden tvivl alle sammen knald-værdige, men langt de fleste af pigerne er mere attraktive med en stor brun pose over hovedet.

Tendensen i Paradise-castingen peger på, at lækkerhed baseres på store bryster (helst silikone), stramt maveskind, tandpiercinger (eller intimpiercinger) og overbehandlet hår – hvad enten det så er halvt udvoksede extensions eller virkelig klamme farvninger eller blonderinger. Og nu er det ikke fordi jeg ynder at kritisere folk på deres udseende, men jeg savner bare en pige med et kønt ansigt og naturlig sexappeal, så kan jeg godt se udenom at hun måske har lidt ekstra på sidebenene eller har ”Tammi-bryster” (Paradisoernes slang for en A-skål).

Men nu skal jeg ikke køre noget pigetrip. Drengene udvælges efter samme skabelon – bare nogle andre kriterier: De skal være pumpede helt ud over det sædvanlige og helst have det der lidt klammo hår, som Mathias sportede hele sæsonen igennem. Scoretrolden Peter var jo i store problemer efter flere ugers non-stop druk på hotellet havde sat sine spor: ”Jeg er jo bare sådan en lidt småfed fyr” – nej! Du er helt normal gennemsnits 25-årig, Peter. Da jeg for et par måneder siden begyndte at styrketræne lidt i et fitnesscenter, var jeg lidt nervøs for at få en krop med meget store muskler, så jeg sagde til min træner, at jeg ikke gik efter Paradise-drengenes look. Han kiggede lidt chokeret på mig og sagde, at det var der vist ingen risiko for – med mindre jeg trænede 3 timer om dagen. Er det dét, de gør? Carlos, Kasper og Josri? Muligvis. Synes det var helt befriende, da Patrick checkede in med fuglebryst, tynde arme og ingen deltagelse i vægtløftningsområdet (det hellige sted, hvor drengene skjult konkurrerer indbyrdes, lurer på de andres teknik og misunder hinandens kroppe).

Ideen med de lækre, attraktive kroppe er jeg helt forståelig overfor – det er jo en del af konceptet. Men der kunne godt være lidt mere alsidighed i definitionen af lækkerhed: Halvdelen af en Paradise-udsendelse består alligevel af interviews med deltagerne, og derfor synes jeg at deres stemmeføring, ansigtstræk, hovedform, hårpragt og mimik må spille en større rolle i udvælgelsen af de her ”smukke” unge mennesker. Jeg er jo ved at knække mine tæer af krumhed, hver gang Rikke Gøransson (hun var til gengæld helt igennem smuk deltager) står iklædt et tvivlsomt bud på gallaagtig mode og snakker om de ”smukke” piger og de ”flotte” drenge. Nej, nej. Find nu nogle som er værdige til at blive kigget på og begæret i de 64 udsendelser – gæster, som ikke bare har købt lidt silikone eller bruger al deres tid på at få store muskler: vi har brug for deltagere, der er attraktive fra naturens hånd, så vi kan holde ud at kigge på dem i en hel sæson.

Sukkerfuck

Det var med stor væmmelse og lidt medlidenhed at jeg forleden dag så Sukkerchok-pigerne synge playback til deres selvproklamerede "uofficielle VM-sang til folket" i Go' Aften Danmark. Med let kvalme erfarede jeg senere, at Se&Hør giver en gratis fodbold-CD med i købet (bladet er helt sikkert blevet revet væk fra hylderne i diverse kiosker og supermarkeder.)

Jeg vil afholde mig fra at kritisere sangtekst, musik og vokalpræstationer på det nye "fodboldhit" - selvom jeg dog sagtens kunne sige et par ord om, hvor uoriginalt, middelmådigt, pinligt og halvfemseragtigt det er. I stedet vil jeg fremhæve, at jeg på ingen måde forstår hvorfor bagmanden til Sukkerchok-pigernes sang synes at det var alle tiders idé at lave en sang der hed "SUKKERbold". Hvor er det lige dén reference kommer fra? På hvilken måde er det relevant? Hvad er linket mellem fodbold og sukker? Det er dybt uinspireret og ren reklame for et pigeband, som har været på vej ud af den danske musikscene lige siden Frederik og Line Sofie vandt den forrige sæson af Paradise Hotel.

Men ja, jeg vil da gerne indrømme, at jeg har nynnet med på "Hvor som helst, når som helst", og jeg har flere gange set videoen, hvor de tre piger har travet afsted uden at komme nogle vegne og leget med et night-vision-kamera under lagnerne på hotellet. Og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk synes deres MGP-bidrag i 2009 var et hæderligt bud på en finalesang. Men så stopper det altså også der. Ikke nok med at det er et amputeret Sukkerchok-hold, som har lavet den - så er det desværre gruppens mest interessante pige, Inez, som har valgt at holde sig fra projektet. Men godt for hende - det var en fornuftig beslutning! Tilbage har vi så to semi-kønne medieliderlige piger med utrolig dårlig stil og absolut ingen skam i livet: De vil stille op til hvad som helst for at være på TV. Resultatet er blevet en tacky sang, der med al tydelighed er en computermusikers (tror aldrig fyren har spillet et instrument) kiksede sampling af forskellige beats, effekter og andet teknisk gøgl. Dertil er der så produceret et rædselsfuldt "show", hvor de to sukker-piger optræder i Go' Aften Danmark eller på EkstraBladets nationen.tv. Så er man indlagt til halvhjertet cheesy koreografi, dårlig styling og virkelig ringe lipsinging mens pigerne gør sig til for kameraet i fodboldtrøjer. Det virker endda lidt som om at de prøver at fremtvinge en lidt lesbisk vibe...? Det er altså rimelig tomhjernet at gå efter billige point hos fodboldfolket på dén måde, for det er tydeligvis en stiv og unaturlig simulation af noget girl-on-girl-action.

Sukkerchok - I var lidt ringe i forvejen, men I er intet uden Inez. Og lad nu være med at synge mere om sukker og fodbold.

God Hates Us All

Jeg vil være Hank Moody. Den übercool antihelt i kultserien Californication. Hank har fucked sig selv rimelig meget, da han undlod at gifte sig med sit livs store kærlighed, og hans liv består følgelig af en lang række af mindre heldige episoder og ubelejlige sammentræf, der modarbejder hans halvhjertede forsøg på at tilbageerobre drømmekvinden. Med en mindre skriveblokade som supplement til den kriseramte Hanks livsforløb, forsøger den flirtende forfatter derfor at begrave sig i sin kærlighed til sprut, pot og kvinder, mens han cruiser rundt i LA i en slidt Porsche. Hver dag er et tilfældigt orgie af purunge piger eller milfy damer, som kaster sig for fødderne af den følelsesmæssigt utilgængelige forfatter, som hovedsageligt befinder sig i en evident rus af alkohol eller stoffer.

Indrømmet: Hank Moody er ikke det oplagte valg af idol, hvis man går efter indre værdier som tolerance, uselviskhed, engagement, eller personlige kvaliteter som taktfuldhed, hensyntagen og diverse andre sociale egenskaber. Hank har ingen hæmninger, ingen situationsfornemmelse og absolut ingen pli – han er nådesløs, direkte og fandenivoldsk, og han vil på ingen måde undskylde for, hvem han er eller hvad han siger – og han er fuldstændig ligeglad med konsekvenserne deraf. Gennem sine spydige, men yderst velformulerede og skarpe kommentarer, håndterer Hank mennesker og situationer på netop den måde, som man i bakspejlet selv gerne ville kunne præstere. Hanks evner til at give svar på tiltale, sætte jubelidioter på plads og gennemskue folk og deres skjulte motiver er enestående eksempler på drømmescenariet, hvor man med henkastet, kølig besindighed leverer en intelligent, diskret hånlig og ultra kontant kommentar, som er så spot on, at der fuldstændig blokeres for modpartens mulighed for at komme med et smart eller relevant comeback eller på anden måde fortsætte en meningsfuld ordveksling. Total diskursiv nedlukning af samtalen – dét er Hank Moody, når han er bedst.

Mens Hank på overfladen kan synes at være noget afstumpet, forsømmelig og falleret, så er han stadig en indbegrebet af coolness, eftersom han er i besiddelse af en solid selvindsigt og en fængslende selvironi, som kommer til udtryk gennem den tørreste humor og de koldeste aversioner. Mens Hanks spotske kommentarer kan fornærme, er de dog ikke nødvendigvis offensive. At være krænkende og ubehagelig blot for offensivens skyld er stupidt og formålsløst. Men at ydmyge den tomhjernede journalist, den irriterende fyr der springer over i køen eller den arrogante skrankepave med velformuleret begavelse er effektivt og realistisk. Hank er den moderne rebel – et politisk ukorrekt håb i en verden, der er ved at kløjes i sin egen apatiske ligegyldighed.

Desværre for den oprørske Hank er han jo selv en del af den overfladiske og banale verden, som den tager sig ud i det solbeskinnede Los Angeles, hvor den sjælløse, kommercielle og korrupte Hollywood-kultur fordærver og forkvakler mennesker, moral og mening. Hanks modvilje mod andre mennesker udspringer af en væmmelse og afsky over for den verden, han elsker at hade. Netop hans personlige deltagelse i denne verden afstedkommer et uafværgeligt selvhad, som han åbenlyst vedkender sig og lever med efter bedste evne, hvormed han hengiver sig til tilfældige seksuelle eskapader, meningsløse drukture og henkastet storforbrug af weed. Jeg beundrer Hank Moody. Jeg dyrker Hank Moody. Jeg vil være Hank Moody. Det er derfor, at jeg med store forventninger tæller ned til september 2010, hvor den nye sæson af Californication endnu engang tilbyder mig at tilbringe nogle timer i selskab med Hank Moody.